Vinales – smukke landskaber, cubanske cigarer og amerikaner biler

Vinales er en af de mest populære turistattraktioner i Cuba. Har man kun kortere tid i Cuba, vil en rejserute typisk være Havana – Vinales – Varadero.
Vi kan godt forstå, at Vinales er så populær. De har nogle virkelig flotte, anderledes bjergformationer. Faktisk er de så anderledes, at de er på Unesco’s verdensarvsliste.
Og derudover er det her tobakken til de verdenskendte cubanske cigarer gror og bliver lavet til cigarer.

Vinales ligger 180 km fra Havana. Men vi tog dertil efter vores ophold på den smukke ø Cayo Levisa.
Da vi kom i land fra øen, blev vi hentet af en fin gammel amerikanerbil. Der var plads til 3 på forsædet, så der var ok plads til os alle 5 + chaufføren.

Vores kufferter kunne kun næsten være i bagagerummet. Men så lukkede chaufføren bare bagagerummet i så godt han kunne, og så kørte vi. Der var ikke seler til nogen. De var jo ikke udstyr i biler fra 50’erne.

Læs også: Hvide bounty strande, turkisblåt vand, palmernes skygge – Det er Cayo Levisa

På hele turen spillede chaufføren amerikanske 80’er sange, som Bon Jovi og Roxette. Musikken havde han via en usb nøgle i radioen. Det var ikke alt i bilen, der var så gammelt, som selve bilen.

Vejene var helt umulige, og vi kunne ikke køre ret hurtigt. Heldigvis var sæderne bløde, så vi bumlede bare lidt med.
Vi så næsten ikke nogen personbiler på vejen. Kun en masse hestevogne, og et par lastvogne.

Den klassiske og gode turisttur i Vinales

Da vi ankom til vores casa, var vores engelsktalende guide, som vi havde booket hjemmefra, der allerede. Vi skulle nemlig ud på en tur rundt i Vinales. Vi blev hentet i endnu en flot gammel amerikanerbil. Vi var egentlig blevet lovet en cabriolet. Men den var gået i stykker. Sådan er det jo i Cuba.

Vi startede med at køre til Horizontes Los Jazmines* (reklamelink), som ligger på det højeste punkt i Vinales.
Her var den vildeste udsigt ud over de smukke kalkstens bjergformationer i Valle de Vinales, som Vinales er så kendt for.
Det er bjerge, der står som om de pludselig er skudt op hist og her. Denne slags bjerge findes kun 3 steder i verden. Cuba, Kina og Malaysia.

Derefter kom vi hen til et forhistorisk område. Det bestod af en bjergvæg, der var blevet lavet til et kæmpe maleri, over evolutionen. Jeg må indrømme, at vi ikke lige fandt det så interessant.

Cigarer på Cuba

Bagefter kom vi til en tobaks-farm. Vi blev selvfølgelig budt velkommen med Havanesere.
Alle fik en cigar at smage/ryge på. Børnene var meget forargede over, at vi sad og røg… 🙂

Manden der havde taget imod os, viste os også, hvordan cigarerne bliver rullet.
Cigarerne er lavet af hele blade – hele vejen igennem. Det var vi lidt overrasket over. Nikotinen fjerner de ved rive ”midter-stænglen” af bladet. Så cigarerne er nikotinfrie, sagde manden.
Cigarerne bliver limet sammen med honning.

Vi så også de store tørrehaller, hvor de opbevarer al tobakken, mens den skal tørre.

Lækker frokost på økologisk gård med udsigt ud over Vinales bjerge

Så skulle vi have frokost.
Vi kom hen til den lækre økologisk gård-restaurant: Finca agroecológica El Paraíso. De dyrkede selv alle de grøntsager og frugt, som de serverede.

Vi fik det bedste bord på restauranten, på en terrasse med udsigt ud over hele dalen. Mange andre blev placeret indenfor. Og det virkede lidt tætpakket. Men vi sad virkelig godt.

Vi fik noget virkelig velsmagende mad, og nogle “stress-free” drinks, der bestod af pinacolada base med helbredende urter. Jeg synes dog ikke, at vi mærkede noget ændret bagefter 😉
Det hele var meget lækkert. Men det var klart stemningen og udsigten, der gjorde det største indtryk på os.

Indianer – og slave – grotten i Vinales

Til sidst kørte vi til en stor indianer grotte. Det var en grotte, hvor der i tidernes morgen har boet indianer og senere slaver, der var flygtet og havde brug for et sted at skjule sig.

Da vi ankom til indgangen til grotten, stod der nogle “indianerer” og skulle vise os, hvordan det havde været i tidernes morgen. Det virkede meget turistet, og de ventede vist mest på, hvor meget de behøvede at underholde os med, før vi gav drikkepenge.

Vi gik igennem drypstenshulen, som var så stor, at vi nemt kunne gå oprejst i den. Nogle steder var gangen lidt smal, så vi ikke kunne mere end én person af gangen. Men én person kunne så sagtens være der.

Vi endte ved en nedgang til en lille flod. Her stod vi i en lang kø for at komme på en bådtur rundt på floden.
Selve sejlturen tog nærmest samme tid som køen. Men det var en flot tur.

Vi stod på, på båden midtvejs af floden. Først sejlede vi den ene vej, hen til et flot vandfald. Så sejlede vi tilbage den anden vej. Der kom vi ud af grotten til et grønt landskab. Men turen stoppede pludseligt, for der var et vandfald. Så vi blev sat af næsten lige så snart vi var kommet ud af grotten.

Nu var vi godt mættet af oplevelser for en dag. Og tog hjem for at inspicere vores nye casa particular.

Et virkelig hyggeligt casa particular i Vinales

Vi skulle bo på Casa Odalys y Armando. Det var et meget basis sted, men ejeren var rigtig sød. Vores to værelser lå dog væk fra hinanden. Det ene lå bagerst, inde i huset, og det andet var en tilbygning ”uden på” huset.
Værelserne var ikke store, men der var hvad vi havde brug for. Og vi havde fri adgang til resten af huset. Så vi havde masser af plads.

Airconditionen var som de fleste på Cuba – de larmede så meget, at man ikke kunne sove med dem. Men det var den slags aircondition, vi oplevede de fleste steder vi boede på Cuba.

Ifølge beskrivelsen af huset, skulle værtsparret tale engelsk, men det er virkelig få ord de kunne. Det skal dog nævnes, at konen i huset var på hospitalet, så det var faderen og datteren, der opvartede os. Måske moren kunne engelsk, når hun normalt var hjemme.

Vi boede hos en fantastisk familie

Faren, Armando, var virkelig sød. Han var helt vild med børnene, og hyggede om os. Han kom med hjemmelavet snaps til Dennis, da vi tjekkede ind. Og han gav hele tiden high fives til Mikkel. Han kunne finde ud af at sige Miguel, men ikke Benjamin, derfor fik Mikkel meget mere opmærksomhed.
Men han lagde sig gerne på gulvet og spillede kort med drengene. Og børnene måtte meget gerne sætte sig i hans stue og se den spanske version af Disney Junior på det tv, som Armando ellers brugte meget tid på at kigge på.

Læs også: Planlægning af en rundrejse med børn i Cuba

Armando har været 2,5 år i Angola som soldat fra 1986, udsendt fra Cuba. Derfor kunne han noget portugisisk, hvilket Dennis også kan. Så de 2 snakkede rimelig godt sammen.

Om aftenen snakkede vi uddannelsessystem med Armando. Hans søn havde valgt, at han ville læse til læge – altså fordi han havde gode nok resultater til at kunne gøre det. Han var startet på universitet, allerede som 16 år. Det gør man i Cuba. Om 1,5 år skulle han så aftjene sin 1,5 års værnepligt.

Om aftenen så vi solnedgangen fra det flade tag på huset, hvor Armando var ved at samle mursten sammen til at skulle bygge en 1. sal. I Cuba får man tildelt materialer til byggerier, efterhånden som der er materialer. Det betyder, at det kan tage flere år for hver husstand at samle materialer, til at bygge en ny etage.

Lidt om at spise i Cuba og på et casa particular

Vi spiste i casa’et. Datteren havde lavet rigtig god mad til os. Som sædvanlig på Cuba var der lækker udskåret mango, papaya, ananas og banan. Der var avokado og agurker. Der var ris med sorte bønner. Men det var første gang, at vi oplevede, at de smagte af noget. De var virkelig gode. Så var der friturestegte bananskiver, som cubanerne vist nærmest bruger som pommes frites tilbehør. Og så var der grisekød og kylling. Det var virkelig et godt måltid.
Bagefter fik vi nogle kager, der mest mindede om budding, der var brændt på.

Læs også: Guanabo – de dejlige lokale strande tæt ved Havana

Vi var i tvivl, om det var godt eller skidt at levne. Fornærmede vi værterne over ikke at spise op? Eller vil de i virkeligheden gerne have nogle af resterne at spise selv? Vi så ikke værterne spise, så vi ved ikke, om de spiste det samme, eller lavede noget andet (måske dårligere) til sig selv? Vi havde i virkeligheden ingen idé om, hvad de havde af mad til sig selv. Eller om de manglede mad?

På Cuba er der jo bestemt ikke mad i rigelige mængder. Men når man driver et casa particular får man lov til at købe ekstra mad. For som vi kom til at opleve mange steder på vores rejse, så skal turisterne ikke mangle noget.
F.eks. fik vi her på stedet serveret kaffe den første morgen. Det vil sige, vi fik én kande kaffe og 2 kander varm mælk til – til 3 voksne. Vi nåede jo ikke i nærheden af at drikke al det mælk. Og når man så tænker på, at cubanerne normalt kun får lov til at købe mælk til børn og ældre. Så er det jo et sindssygt frås at give os turister så meget mælk.
Næste dag fik vi dog også “kun” en kande mælk til kaffen.

Når du bor på et casa particular, vil værten oftest gerne lave mad til dig. Det er en god måde, at hjælpe dem til at tjene lidt ekstra penge. Og samtidig en hyggelig måde til at komme tættere på værten og få cubansk mad.

En pool-dag i Vinales

Næste dag tog vi en rolig morgen. Vi spiste morgenmad hjemme på terrassen. Men her kl. 9 var det næsten allerede uudholdeligt at sidde i solen.

Op af formiddagen gik vi op til Hotel Horizontes La Ermita* (reklamelink), der lå 800 meter fra huset. Desværre var det op ad bakke hele vejen, i bagende sol.
Men belønningen var stor, for de havde en pool vi kunne leje os ind i!

Da vi bookede overnatning i Vinales, havde vi prøvet at finde et Casa Particular med pool. Men vi fandt ud af, at det var blevet forbudt at have vand i private pools i Vinales på det tidspunkt, hvor vi skulle dertil. Men heldigvis viste det sig, at man sagtens kan betale sig fra at bruge hotellernes pool, selvom man ikke bor på hotellet.

Ved poolen kunne vi også komme på wi-fi. Det var nemlig ikke bare noget, vi kunne gøre, når vi ville rundt omkring i Cuba. Så jublen var stor, når vi stødte på wi-fi. Cecillie måtte selvfølgelig straks have lidt kontakt med dem derhjemme i Danmark. Dennis og jeg kom også på nettet. Det er jo meget rart at høre lidt om, hvad der sker i resten af verden, når man er væk hjemmefra i nogle uger.

Læs også: Godt at vide – rejsefakta til en god ferie på Cuba

Vi var hele dagen ved poolen. Der var faktisk en del danskere. Bl.a. 3 danske børn, hvoraf drengen var 7 år, altså nærmest samme alder som vores børn. Ham legede drengene meget med.
Han havde en cubansk mor og var nu i Cuba for at besøge morens familie.
Drengene spillede længe volleyball med ham. Det var også praktisk, for han kunne jo snakke spansk, når bolden røg hen til nogle andre.

Vi nød at slappe af en hel dag. Og så var der endda også en vild udsigt fra poolen.

Sidst på eftermiddagen blev det overskyet. Sådan er vejret på Cuba. Det regnede som regel hver eftermiddag, da vi var i Cuba i juli.
Men der blev ikke rigtig koldt af den grund. Så hvis det bare ikke tordnede (hvad det nu tit gjorde), kan man sagtens bade videre. Og det kunne vi heldigvis denne dag i Vinales.

Tingene var meget billige her. En øl eller en sodavand eller en (mini) portion pommes frites kostede 1 CUC (6,5 kr.).
Det kostede 3 CUC (19,5 kr.) for voksne at bruge poolen i en dag, og 1,5 CUC (9,75 kr.) for børnene.
Det kostede 2 CUC (13 kr.) at komme en time på internettet. Det kostede 3 CUC, da vi boede ved Havana. Hvilket er lidt mærkeligt, for det er præcis de samme kort, man køber sig til, for at komme på.

Vi vendte snuden hjemad, da det havde været overskyet i noget tid. Det var nogle godt trætte drenge, vi havde med os. Så det var dejligt, at vi nu bare skulle ned ad bakke.

Om aftenen spiste vi igen hjemme hos Armando og fik lækker mad. Denne gang var det både hans datter og hans bror, der havde været i køkkenet. Armando’s bror var nemlig kok. Så der blev virkelig kræset om os.
Og Armando var meget glad, fordi han skulle hente sin kone hjem fra hospitalet dagen efter.

Vi havde et virkelig godt ophold i Vinales. Hvor vi både fik set noget så cubansk som cigar rulning, vi så smuk natur, vi fik slappet af i poolen. Men bedst af alt nød vi at bo hos hyggelige Armando og snakke med ham om, hvordan det er at bo i Cuba.

På vores rundrejse var vi som sagt på Cayo Levisa før vi kom til Vinales. Og efter Vinales kørte vi til øen Cayo Coco.

Vi var på Cuba i juli 2017, og børnene var 5 og 6 år.

*Disclaimer
Vi synes, at det er rigtig sjovt at arbejde på www.enfamiliederrejser.dk. Og vi hygger os med at dele vores families oplevelser, for vi synes, at det er dejligt at kunne hjælpe dig med inspiration til en fantastisk ferie. Derfor bruger vi også gerne rigtig meget tid på denne hjemmeside.
Men når det så er sagt, så ville det da også være dejligt, at tjene lidt på det arbejde og timer, vi ligger i hjemmesiden. Om ikke andet, så et bidrag til en ekstra ferie 🙂
Derfor har vi en affiliate aftale med Booking.com. Det betyder, at hvis du vælger at følge linket fra vores hjemmeside til deres, og gøre et køb hos dem, så modtager vi en lille provision. Det koster ikke dig ekstra. Men på den måde hjælper du os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave endnu flere spændende blogindlæg her på siden. Og det takker vi selvfølgelig for 😉