Vi skulle have været på et 4 dages cruise, som desværre blev ødelagt af en infektion i et ben. Men for at opveje det en smule, tog vi på en éndags sejltur til den russiske nedlagte mineby Pyramiden, som er kendt for at have isbjørne i gaderne.
Jeg kom nemlig til Svalbard for at se isbjørne. Men der er heldigvis ikke så mange isbjørne i selve Longyearbyen. Så man skal ud af byen og ud i naturen for at se sådan en bamse.
Det skulle blive den smukkeste sejltur, jeg nogensinde har været!
Dagen efter tog vi på endnu en sejltur, hvor vi så hvalrosser.
En sejltur i Svalbards helt ubeskriveligt flotte natur
Vi vågnede til solskin! Det var første (og eneste) gang på vores ferie Svalbard, at vi fik en dag med solskin. Og det kunne ikke være på et bedre tidspunkt, end denne dag, hvor vi skulle på en heldags sejltur.
Vi havde tilmeldt os aftenen før, for at gøre et sidste forsøg på at opfylde min store drøm om at se en isbjørn. Men vi var meget i tvivl om, hvad det var for en tur vi gik ind til. Gad vide, hvilken slags båd vi mon skulle ud på?
På bekræftelses mailen stod der, at der skulle være min. 8 tilmeldte, ellers blev turen aflyst. Så næste morgen holdt vi meget øje med telefonen. Men der kom ingen aflysning.
Læs også: En uge i Longyearbyen, Svalbard, der blev helt anderledes end planlagt
Kl. 8.30 stod vi klar (eller Birgit var i hvert fald klar 🙂 ). Da vi ikke helt vidste, hvilken slags båd vi skulle ud med, havde vi pakket virkelig meget tøj. Så vi var nærmest klar til al slags vejr. Lag på lag virker i Svalbard!
Vi blev hentet i en bus. Sådan en Movia størrelse bus. Og der var faktisk en del med allerede.
Da alle var hentet – eller forsøgt ringet til (der var flere, der ikke dukkede op. Meget mærkeligt, når man har betalt for en tur), blev vi kørt til ned havnen.
Båden viste sig at være en gammel (lille bitte) færge. Den var som skabt til turen.
Udenfor var der et stort dæk, hvor man kunne stå og spejle ud i horisonten på de flotte sneklædte bjerge og kigge efter dyr, hernede hvor man følte sig tæt på vandkanten. Man kunne også gå op på næste dæk og få et bedre kig ud i den store horisont.
Indenfor var der en lille salon med 6 borde og bænke. Her solgte de drikkevarer og vafler.
De ville helst have kontanter. Men ville man betale med kort, kunne man også det. Så tog de kortet og man fik i stedet udleveret et nummer. Da vi så nærmede os Longyearbyen på tilbagevejen, fik kreditkort maskinen endelig forbindelse. Og så kunne alle afregne.
Så du hvalen?
Det første lange stykke tid stod vi og kiggede på de flotte, flotte sneklædte bjerge. Det var virkelig noget andet end inde i Longyearbyen, hvor meget af sneen var smeltet. Og store dele af den sne, der var tilbage, var fyldt med kulstøv fra kulminen.
Men på et tidspunkt, da jeg stod og nød bjergene, sagde manden ved siden af mig “Så du den???” Øh…jeg havde kigget i en helt anden retning, end han kiggede i. “Hvalen!” forklarede han til mit spørgende udtryk.
Så kan det da ellers nok være, at jeg begyndte at kigge den vej, han kiggede. Og efter et stykke tid kom den op igen.
Jeg så min første hval!
Skulle jeg løbe nu ned og hente min veninde Birgit, som for en gangs skyld var indenfor? Og risikere ikke at se hvalen mere…
På den anden side skulle hun da også opleve hvalen!
Og hun kameraet med linsen, der ret faktisk ville kunne tage et billede af den, for den var for langt væk til, at min mobil kunne zoome så meget.
Man når at tænke mange sjove tanker. Men heldigvis var mandskabet på skibet rigtig gode til at spejde efter dyr. Og de havde selvfølgelig også set den, så skibet var allerede i gang med at ændre kurs og komme tættere på. Og guiden løb rundt og fortalte alle, at de skulle gå ud for at se hvalen. Så Birgit kom snart hen til mig.
Kaptajnen gav sig god tid, så vi så vågehvalen – som guiden sagde, at det var – en del gange, før vi sejlede videre.
Det er godt nok imponerende at se sådan et kæmpe dyr.
Fuglebjerget
Næste stop på sejlturen var en bjergside fuld af fugle. Her skulle man virkelig have kikkerten frem for at se noget, for vi sejlede selvfølgelig ikke så tæt på, at vi forstyrrede noget eller nogen. Og fuglene var godt kamufleret.
Heldigvis kunne kameraet zoome langt nok ind. Så da jeg kom hjem og fik billederne op på en computerskærm, kunne jeg også se fuglene.
Har man så egentlig set dem – når man kun kan se dem gennem en kikkert/god zoom 😉
Vi havde en guide med på turen der kyndigt fortalte om det, vi så på vejen. Når hun havde noget at fortælle, gik hun rundt til alle og sagde, at nu skulle vi samles på dækket, så ville hun fortælle om det og det.
Hun fortalte bl.a. om livet i Svalbard, om fuglelivet, geologien og dyrelivet.
Det var rigtig fint, at informationen blev serveret i små portioner undervejs. Både fordi det var ret koldt at stå der og lytte i længere tid. Og fordi turen varede 10 timer. Så det var godt med lidt afveksling.
Så kom isen i vandet. Og med det, sælerne
Efter noget tid begyndte der at ligge små isflager i vandet rundt om skibet. I starten var de bittesmå, og man mærkede det overhovedet ikke på skibet. Men så blev de større og større. Det gav nogle vældige ryk i skibet hver gang vi sejlede på en ny isflage. Og guiden begyndte at sige, at vi skulle holde fast.
Man glemmer nogle gange, hvor meget is der er nede i vandet under sådan en uskyldigt udseende flage.
Men samtidig var det helt eventyrligt flot!
Vi stod ud og på dækket og kiggede og kiggede og kiggede. Og vi tog selvfølgelig en million billeder. For hver gang man så tingene fra en lidt anden vinkel, blev man helt overvældet af skønheden igen.
Pludselig lå der en sæl og slikkede sol på en af isflagerne. Den var nu lidt langt væk. Men der skulle komme flere.
Der blev grillet frokost midt på isfjorden
Mens vi sejlede kunne vi pludselig lugte tændvæske…og ganske rigtig. De havde tændt op i en grill på dækket. Nu skulle der laves frokost.
Vi fik grillet hval, laks og spareribs, med ris, salat og brød til. Det var rigtig lækkert.
Man måtte spise hvor man ville på båden. I det hele taget måtte man nærmest gøre hvad man ville ombord. Kaptajnen tog også meget gerne mod besøgende på broen. Men det nåede vi nu aldrig til.
Nordenskjöld glacier
Så kom vi til Nordenskjöld glacier’en, som var en af skibets destinationer. Den var meget fin. Den mindede mig utroligt meget om kanten af indlandsisen i Grønland – Det er vel ikke så mærkeligt i virkeligheden.
Her satte de en gummibåd i vandet med 2 medarbejdere, der sejlede ind mod bredden. Da vi fik kigget nærmere, stod der faktisk mennesker derinde. Og der var også nogle hytter. Og nu skulle nogen af disse mennesker så sejle hjem med os.
Vi spejdede efter isbjørne ved Pyramiden
Så vendte skibet mod minebyen Pyramiden, som ligger lige ved siden af. Det er en gammel russisk kulmineby, som i dag er forladt. Der er et enkelt hotel og nogle få medarbejdere. Men ellers er byen tom. Det ser meget mærkeligt ud, når man står og kigger på den store by, som virker mere prangende end Longyearbyen, i hvert fald set fra vandet. Men som bare står tom tilbage.
Vi kunne desværre ikke komme i land, fordi der stadig lå tyk is i havnen, som vi ikke kunne komme igennem.
Så blev der helt stille på dækket. Alle vidste, at skulle vi se en isbjørn, så skulle det nok være her. Så vi spejdede og spejdede alle sammen – i helt koncentreret stilhed.
Vi så to sæler, som lå på isflagerne og lignende et lækkert måltid for en isbjørn.
Kunne der da ikke lige komme en isbjørn svømmende og prøve at få fat på én sælerne (helst ud held selvfølgelig, for de så nu ret søde ud).
Men nej. Det lykkedes ikke at få øje på nogen isbjørn…Øv!
Selvom turen havde været helt vidunderlig smuk, var det lidt svært, ikke at blive lidt skuffet alligevel. For selvfølgelig kan ingen love, at de vilde dyr kommer forbi lige netop på den dag, hvor vi skulle ud og sejle. Men nu havde vi bare hørt så mange gange, at der skulle være mange isbjørne ved Pyramiden. Så der skulle jo være så stor chance…
Tilbage turen
Guiden fortalte, at der nu var 2 timer tilbage til Longyearbyen.
Vi havde fået byttet om i vores hoveder på denne sejltur og den vi skulle på dagen efter. Så vi troede, at denne tur skulle tage 7 timer. Men nu havde vi allerede været afsted i 8 timer. Så vi blev lidt overraskede over denne udmelding.
De fleste trak nu inde i salonen og fik sig noget varm kakao eller kolde drikke, og slappede bare af. Vi var ret mættede af indtryk. Og det var også begyndt at blive en smule overskyet. Så vi var glade for, at vi havde et kortspil med.
Skibet stoppede ved flere steder på tilbagevejen, som guiden fortalte om. Men folk kom ikke væltende ud af salonen med den samme iver som tidligere, for at høre, hvad hun havde at sige. Vi var ved at være trætte.
Men det havde nu været en helt fantastisk tur. Og jeg tror aldrig, at jeg kommer til at glemme, hvor flot det var!
Vi sejlede med Henningsen Transport og Guiding og turen kostede 1.950 NOK pr. person.
Nu skulle vi se Svalbards hvalrosser
Næste dag skulle vi ud på endnu en sejltur. På en hvalros safari.
Desværre kunne vi ikke svinge os op til at være helt lige så ivrige som dagen før. Det var der 2 grunde til.
1) Denne dag var det overskyet, og det kunne umuligt bliver lige så flot som dagen før
2) Vi havde fået noget dårligt mad aftenen før, hvilket betød at vi havde ikke sovet så meget den nat. Så vi var pænt trætte…
Vi blev igen hentet af en guide ved vores hotel. Denne gang i minivans. Og der havde stået i bekræftelses mailen, at der “bare” skulle være 4 tilmeldte for at turen blev til noget. Så måske båden ville være lidt mindre…
Da vi kom ned til havnen kunne vi konstatere, at ja. Båden var noget mindre.
Det var en slags speedbåd, men den var dog lukket. Vi havde fravalgt turene med åbne både, for det syntes vi alligevel så for koldt ud.
Der var plads til 12 passager i båden + en chauffør og en guide. Chaufføren snakkede kun om, at “køre” både. Det var virkelig en anden sejltur vi skulle ud på denne dag i forhold til dagen før.
Udenfor på båden var der et lille bitte dæk både foran og bagved, som vi kunne gå ud på, når båden lå stille.
Inden vi kom ombord, fik vi en masse sikkerhedsinstruktioner og skulle skrive under på en “Terms of Participations”, som man gør det ved mange ture i Svalbard. Hvor man egentlig skriver under på, at man godt ved, at det kan blive en “farlig” tur, så firmaet fraskriver sig ansvaret.
Desuden gjorde de meget ud af, at der i dag var mange bølger. Så det kunne godt blive lidt hårdt.
Da vi kom ind og satte os i båden, delte de gratis søsyge piller ud. Og vi var alle ved at være så nervøse, at jeg faktisk tror, at alle tog én. Det hjalp jo ikke på vores træthed.
Vi fik også fortalt, at det faktisk var det første stykke ud af havnen, som nok kunne blive værst. Det var det stykke i vi går så fra den anden bådtur i strålende solskin. Så vi lænede os tilbage og sov, før vi nåede ud af havnen.
Det er altså heller ikke det samme, at se naturen gennem vinduer, som at stå ude på et dæk.
Vi stoppede nogle gange, hvor døren blev åbnet og så kunne vi gå ud og se det flotte sted vi nu var. Men vi havde desværre lidt svært ved at blive fascineret af det i dag. Turen dagen før var så vild, at intet kunne måles med den.
Vi så hvalrosserne
Så kom vi frem til vores destination. Og der var hvalrosserne. Det er godt nok nogle store dyr! Det var sjovt at stå og studere dem. Selvom de nu ikke lavede så meget.
Nogle gange var der lige 2 hanner, der syntes at de skulle kæmpe lidt og stikke hovederne sammen. Og der var en der svømmede i vandet. Ellers slappede de mest af.
Mens vi kiggede på hvalrosserne blev ankeret smidt. Og mens vi så lå der og drev rundt, fik vi serveret frokost. Den bestod af suppe på termoflasker. Det var da ret smart, når man er på sådan en lille båd, hvor der ikke er så mange faciliteret.
I øvrigt havde de gratis drikkevarer med. Så der var vand, kaffe og varm saftevand til fri afbenyttelse. Og masser af salte kiks, som skulle være gode mod søsyge.
På tilbagevejen stoppede vi blandt andet ved et nedlagt lille kulmine sted. Og vi syntes, at vi så en sæl. Men det var nu bare en isflage, med en form som en sæl.
Spændingen var stor, da én pludselige råbte “polar bear”!!! Men øv, det var “bare” et rensdyr.
Turen tog 7 timer. Og jeg må indrømme, at vi fik sovet meget på turen. Og til sidst på turen fik jeg også læst en masse i min bog.
Men de andre turister var kommet til Svalbard dagen før, og havde ikke set andet. De var virkelig glade for turen. Så jeg tror, at det er en rigtig god tur som en intro til turen omkring Longyearbyen. Og vil man gerne se hvalrosser, så skulle der nærmest være garanti for det i løbet af sommeren. Det var jo også det, der var målet for vores tur. Og det mål fik vi så bestemt opfyldt.
Jeg tror, at det var denne tur vi var på: Walrus safari.
Turen tager 7-8 timer, alt efter vind og vejr og den kostede 2.150 NOK per person.
Hos Better moments som var ved hvalrosserne samtidig med os, satte de en lille båd i vandet og gik i land. Jeg tænker, at de lidt bedre kunne studere hvalrosserne, når de ikke stod på en vippende båd.
Men det er jo også vigtigt ikke at gå for tæt på. Det er et svært dilemma at vise turisterne Svalbard bedst muligt og stadig værne om den skrøbelige arktiske natur.
Vi var i Svalbard i Maj 2018
