Vi boede i Kataragama, fordi vi skulle i Yala National Park. Det var en ting på vores program, som vi havde set meget frem til. Men det skulle vise sig, at det også var en kæmpe oplevelse at være at Kataragama. Vi var så heldige at være med til en kæmpe buddhistisk festival. Det var en helt overvældende oplevelse.
Vi boede lige i udkanten af junglen. På et fantastisk sted, hvor vi var tæt på naturen og fik virkelig god srilankansk mad.
Den religiøse by Kataragama
Vi ankom til Kataragama om eftermiddagen. Kataragama er en virkelig fascinerende by. Det er en pilgrim by, som både buddhister, tamilske hinduer, muslimer og veddaerne (en original srilankansk befolkning) valfarter til. Det utrolige er, at alle disse religioner alle tilbeder deres religion her i Kataragama temple, i en stor sameksistens. Det ses ikke mange steder.
Hver aften afholdes der et “Evening puja” hvor pilgrimme kommer til templet og ofrer og tilbeder. Vi havde håbet at opleve en sådan puja. Men det skulle vise sig, at der var en stor festival i byen. Så der var pilgrimme OVERALT. Det tog sin tid at køre igennem denne lille bitte by, for der gik mennesker overalt. Selv for Sri Lanka, var der overvældende mange mennesker. Men vi kom da til sidst ud til vores overnatningssted.
At bo i junglen
Vi skulle overnatte på Cadjan Wild (reklamelink). Lejren består af et par hytter, som ligger i udkanten af Yala national park.
Da vi ankom, blev vi mødt af tjenere med juice til os. Det var faktisk rigtig dejligt, efter den lange køretur.
Vi boede i 2 fine hytter med en terrasse foran hver hytte. Toiletterne var uden for selve hytten, men var bygget på hver vores hytte, så det var vores private toilet.
Da jeg skulle på toilettet, sad der 2 skrubtudser nede i toilettet. Det var alligevel lidt for meget natur til mig, så jeg gik over til Bente og Cecillie’s hytte. Men de havde samme problem….
Vi var de eneste der boede der, selvom der var flere hytter og en stor sovesal. Så vi kunne bruge poolen, alle hængekøjerne rundt omkring og spiseområdet, som vi ville. Det var virkelig dejligt og afslappende.
Dennis og drengene røg straks i poolen da vi ankom. Pool’en havde et net hængende over sig. Det betød, at man ikke bliver solskoldet og der ikke ryger blade ned i. Til gengæld var vandet isnende koldt. Men børnene syntes, at en pool er en pool, så de var ligeglade med temperaturen på vandet.
Aftensmaden var kylling, karry med kartofler og nudler. Der var en tjener, der serverede alt for os. Hvis vi drak lidt af vores vand, kom han straks med mere. Det var lidt mærkeligt at sidde og spise, mens der stod en og kiggede på en. Men maden smagte rigtig godt.
Selvom vi boede i en indhegning, var der stadig dyr
Om morgenen satte Dennis og Benjamin sig ud på terrassen. Der kunne de se aber løbe rundt på grunden. Det syntes børnene var sjovt.
Vi gik en tur rundt langs indhegningen til vores område (der er jo vilde dyr på den anden side af hegnet). Tjeneren havde fortalt, at han havde hørt leoparderne i nationalparken. Men han havde aldrig set nogen ved hegnet.
Vi fik ikke rigtig øje på nogen dyr på vores gåtur. Men Cecillie fik trådt på en voldsom torn. Den var så stor, at den gik op igennem hendes sandal, op i foden. Hun humper tilbage og sætter sig ved poolen.
Mens hun sad alene ved poolen, røg der pludselig en slange ned fra taget, lige ved siden af hende. Den blev bange og forsvandt hurtigt ned mellem gulvbrædderne ved poolen. Den var ca. 1 meter lang og 5 cm i diameter.
Da vi fortalte tjeneren om det, sagde han først, at de ikke havde slanger. Vi insisterede på, at vi altså havde set en og så sagde tjeneren; “nå ja, de små der. De spiser alle de tudser, vi har (oftest i toilettet ☺)”
Så en slange er åbenbart kun en slange, hvis den er rigtig farlig… Vi syntes nu alligevel at en slange på omkring en meter var noget…
Senere på dagen skulle vi nu ind i selve nationalparken og se en helt anden slags dyr!
Læs også: Vi var på safari i Yala National Park – og vi så en leopard!
Esala Perahera festivalen i Kataragama
Om aftenen blev farmor hjemme med drengene. Vi andre tog til festivalen inde i byen. Vi vidste ikke noget om den. Men efter at vi kom hjem, har vi googlet den. Og det må det have været Esala Perahera, som er en festival, hvor pilgrimmene kommer gående langt nordfra for at være med. Festivalen varer i 14 dage. Den var så vigtig, at den Srilankanske præsident skulle komme om aftenen. Men ham så vi nu ikke noget til.
Vi kom omkring kl. 20.30. Chaufføren viste os igennem en masse boder, hvor man kunne købe mad og legetøj m.v. Så kom vi hen til en bro med lyskæder henover.
På græsplænerne omkring broen boede folk. De havde simpelthen lagt sig familievis på tæpper og havde nogle få sække med deres ejendele. I floden nedenfor badede folk og vaskede tøj.
Når pilgrimmene kommer for første gang, skal de bade sig i floden og barberes skaldet. Vi så nu ikke ret mange skaldede.
Over broen var der en parade-gade med de samme lyskæder over. Vi gik hen langs gaden. Der sad mennesker overalt!!!
Da vi på et tidspunkt fandt et sted med lidt luft, stoppede vi op.
Straks tilbød nogle af menneskerne, at vi kunne sidde på deres tæppe. Cecillie og jeg satte os, men der var ikke plads til os alle 3. Men så sørgede dem bag os for at gøre plads til Dennis. Alle smilede og var virkelig venlige.
Læs også: Hvad koster det at være i Sri Lanka?
Vi var et stor tilløbsstykke, og der blev taget billeder af os fra flere sider. Vi så kun 4 andre hvide i løbet af hele aftenen, og vi vurderede, at der var omkring 15-20.000 mennesker omkring os.
Der var virkelig sindssygt mange mennesker! Vi har faktisk læst, at der kommer nogle par hundrede tusinde mennesker til denne festival. Så kan jeg da bedre forstå, at det føltes overvældende.
Damen som Dennis sad sammen med, var meget snakkesalig. Hun var især vild med Cecillie og gav hende et kort med sin adresse. Kortet var et gudebillede med tekst på bagsiden. Da Cecillie prøvede at forklare, at hun ikke kunne læse det, grinede damen, og vendte kortet om. Cecillie havde holdt det på hovedet. Så anderledes er deres skrift. Men det betød nu ikke, at Cecillie kunne læse det alligevel…
Paraden
Paraden begyndte, men den gik rundt i en cirkel, og det viste sig, at vi stod “for enden” af cirklen. Længe kunne vi høre paraden, men ikke se den.
Så kom der endelig nogle og lavede et show med piske. De kunne lave nogle vældige knald med dem. Bagefter kom der nogle, der jonglerede med metalringe med ild. Det var et flot show.
Men så gik paraden i stå. Den var så lang, at de forreste blev nødt til at vente på, at bagenden kom helt ud fra startområdet, før forenden kunne gå ud fra paradepladsen.
Omkring kl. 22, hvor vi havde aftalt med chaufføren, at vi gerne ville køres hjem, begyndte vi at gå tilbage. Så kunne vi jo se dele af paraden, der stod andre steder og ventede på at gå videre – når vi altså kunne se noget for de mange, mange pilgrimme.
Der var dansepiger i flotte dragter, og trommende mænd. Og elefanter klædt på i flotte dragter.
Det var nu synd for de store dyr. De skulle bare stå der helt stille og vente og de kunne garanteret ikke se ret meget for dragten. Vi så vist mindst 10 elefanter. Det er en noget anden kultur og dyre-syn, der var der.
Det var en vild og god oplevelse! Det bedste var, at alle var så søde og rare, så man ikke behøvede at føle sig utryg, selvom vi var virkelig på udebane.
Hjemme igen i lejren, lagde jeg mig i en hængekøje og kigger på stjernerne og lytter til lydene, som bl. a. var fra festivalen. Vi havde kunnet høre den hele dagen, selvom den er et par kilometer væk fra vores lejr. Det var helt fantastisk at ligge der, og fundere over den utrolige oplevelse, vi lige have været med til, mens man kunne kigge på den flotteste srilankanske stjernehimmel!
Vi var i Kataragama i juli 2016
Før vi var i Kataragama, var vi i Bentota på vores rundrejse i Sri Lanka
Og efter Kataragama og Yala National Park tog vi til Ella, hvor vi vandrede op af Little Adams Peak.
Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Twitter. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.
Det var jammen mange opplevelser i utkanten av jungelen! Jeg synes definitivt at en slange er en slange, uansett hvor harmløs eller farlig den er 😀
Ja det var virkelig et oplevelsesrigt sted.
Og ja, jeg er helt enig med dig – en slange er en slange ?
/Henriette