Plitvice vandfaldene er Kroatiens mest populære naturlige turistattraktion. Og det kan vi virkelig godt forstå, for vandfaldene er godt nok flotte og overvældende!
Det overvældende er faktisk ikke kun udseendet af vandfaldene, men også mængden af vandfald. Der bliver ved og ved med at vise sig et nyt, flot vandfald.
Der var heldigvis ikke så mange mennesker, som Plitvice er berygtet for
Når det er så flot, kommer der selvfølgelig også mange turister. Men vi var heldige og oplevede det en dag, hvor der ikke var overfyldt.
Ifølge vejrudsigten skulle vi vågne til regnvejr, som skulle vare hele formiddagen. Derfor ville vi også først tage afsted for at se vandfaldene omkring kl. 11.
Men da vi vågnede omkring kl. 7.30 var det godt vejr. Ikke strålende solskin, men absolut heller ikke gråvejr og regn. Så da vi var klar, kørte vi ud til nationalparken (jeg vil tror, at vi var der ved en 10-tiden).
Måske der var andre, der havde kigget på vejrudsigten og udskudt deres tur? I hvert fald var parken ikke overfyldt. Der var masser af kinesere, der skulle stå og posere hele tiden. Men det var ikke så slemt, at vi ikke fik en god oplevelse ud af det.
Vandfaldene var virkelig utroligt flotte!
Vi blev med det samme mødt af det helt store vandfald – også kaldet “The Great Fall” – da vi gik ind i parken. Vi stod, så vi var i højdeniveau med udspringet. Bag vandfaldet lå de flotteste grønne søer. Selv børnene syntes, at det var vildt at se.
Bagefter gik vi ned til sø-niveau, og gik så ud på nogle 1,5 m bredde træbroer, der førte os helt hen til selv vandfaldet.
Det kunne godt være lidt hektisk på gangbroen. For den var som sagt ikke ret bred. Og der gik folk i begge retninger. Og alle stoppede jo op i tide og utide for at tage et nyt billede (inklusiv mig 🙂 ). Så vi måtte fra tid til anden holde lidt fat i børnene. Og her skal man i hvert fald ikke regne med at kunne komme til med en barnevogn eller klapvogn.
Men det var alligevel flot at komme helt hen til vandfaldet.
Jeg forstår faktisk ikke, hvordan de har bygget de broer, midt i det rivende vand. Mange steder gik vandet til lige under broen.
Senere kom vi til nogle flotte store grønne søer. Det er lige før, at jeg synes, at de var flottere end vandfaldene. Og det siger ikke så lidt. Det klare vand var helt fortryllende.
Vandet var så klart, at man tydeligt kunne se fiskene i det.
Her ved søerne var der også lidt mere ro, end ude ved vandfaldene. Nu gik vi på en grussti og vi mødte et par bænke, hvor man kunne tage en pause, hvis man ville det. På gangbroerne er der ikke rigtig mulighed for pauser.
Og undervejs for den videre tur, mødte vi hele tiden mindre vandfald. Det var rigtig flot gåtur.
Ruterne rundt i Plitvice parken
Vi havde siddet aftenen før og studeret ruterne i Plitvice og var blevet enige om, at vi helst ville starte fra Entrance 1. Der er nemlig 2. Vi ville tage rute B, som skulle tage 3-4 timer og var på 4 km. Her kunne vi både ser “The Great Waterfall”, som er hovedattraktionen, og vi kunne se flere andre vandfald samt grønne søer. Samtidig kunne dele af turen tages via båd og en bus. Det passede godt til os. Så var der lidt afveksling, hvilket børnene nok ville synes godt om.
Og skulle vi så have mere energi i slutningen af turen, havde vi mulighed for at forlænge turen til rute C, som var på 8 km. Her ville man så også se de øvre søer. Rute B kommer kun til de nedre søer.
Så vidt vi kunne se, var fordelen ved at starte ved Entrance 1 frem for 2, at så skulle vi først gå og så slutte med båd og bus. Ved entrance 2 gør man det i modsat rækkefølge.
Du kan læse mere om ruterne til sidst i indlægget.
Sejlturen
Så kom vi til “havnen” – eller der hvor båden lægger til. Her var der en café, toiletter og selvfølgelig en souvenirshop. Vi købte os en is. Så kunne vi få tiden i køen til båden til at gå med at spise is.
Det stod, at båden sejlede hvert 30 min. Men der kom hele tiden både. Jeg vil skyde på, at vi var i området i 20-25 min. Og vi nåede vist at se 4 både, før vi kom på én.
Bådturen var fin. Men nu var det desværre blevet en smule overskyet. Da vi nærmede os “havnen” eller P2, som de kalder den, mødte vi nogle små vandfald. Og lige der bestemte solen sig for at skinne. Det var de eneste vandfald vi så i direkte solskin. Det var rigtig fint.
VI var meget i tvivl, om vi skulle fortsætte eller vende snuden hjemad. For børnene var ved at have fået nok. Og det var ved at være frokosttid. Men det kunne jo også være spændende, at se nogle af de øvre søer.
Vi skulle helt sikkert ikke ud på hele rute C, som ville gøre turen dobbelt så lang. Men Dennis havde set en sø – Gradinsko – som vi ville kunne gå rundt om, og så komme tilbage til bådene.
Vi var i tvivl, om vores båd egentlig først sejlede til P1 eller P2. Der er nemlig kun en kort sejltur mellem P1 og P2. P1 var der, vi skulle hjem fra. P2 ville være til den videre tur rundt om Gradinsko søen.
Så vi lod bådene bestemme, om vi skulle hjem eller om vi skulle gå lidt videre. Vi endte ved P2 og begyndte den videre gåtur.
De øvre søer
Nøj, hvor var det flot!!!
Det var et helt andet tæt buskads, vi nu gik i. Til gengæld var der nye vandfald overalt. Både store og små. Der var så mange, at vi nærmest blev mættet af dem. Vi var virkelig glade for, at vi også fik set lidt af den øvre del.
Børnene var ved at være trætte, så vi indførte vandfalds-vingummi. Der var pause med vingummi uddeling, hver gang vi mødte et nyt virkelig flot vandfald (vi blev nødt til at være lidt selektive, for der var mange flotte at vælge mellem). Det hjalp noget på humøret. Og så er børnene ret vilde med at få lov til at fotografere, så vi kom hjem med rigtig mange billeder af vandfaldene. Men hvad gør man ikke, når man gerne lige vil se lidt mere.
Hvis jeg skulle vælge i dag, ville jeg helst se de øvre søer, og så tage bussen hen og se The Great Fall bagefter. Det ville så være rute E. Men det er kun baseret på det lille stykke, vi så af de øvre søer.
Tilbage til Entrance 1
Heldigvis var der ikke nogen kø til båden, da vi kom derhen igen. Det kunne vi godt have tabt humøret på alle sammen, for vi var ved at være godt møre. Men vi gik lige ombord på båden og sejle de par hundrede meter, der var, over til P1.
Her var der en café, så vi gik hen og fik noget frokost. Det var absolut ikke en høj gastronomisk oplevelse. Men de havde burgere, pølser og pommes frites, så alle blev mætte og fik et godt hvil.
Det var også lidt tiltrængt, for bagefter skulle vi op af rigtig mange trapper.
Vi kom op til busholdepladsen, og der kom en bus med det samme, som ville køre os tilbage til der, hvor vi startede (ST1). Husk at tjekke, at du kommer på den rigtige bus. For der går også busser til ST3, som er i den stik modsatte retning, på den øverste del af de øvre søer.
Det var dog ikke gået op for os, at bussen ikke kørte hele vejen tilbage. Så der var også lidt af en gåtur bagefter.
Men vi kom selvfølgelig tilbage og endte lige ud for “det store vandfald” igen. Vi kunne ikke lade være med at stille os og kigge lidt på det igen. For det er godt nok flot!
Mikkel havde fået helt styr på, at når der på rute skiltet stod P, så var det ruten til parkeringspladsen. Så den pejlede han nu meget sikkert mod. Vi havde fået nok for i dag. Men det havde virkelig været en flot oplevelse. Og ja, der var mange mennesker. Men heldigvis slet ikke så mange, som jeg havde frygtet.
Mere om ruterne i Plitvice
Ruterne er cirkulære og er fra 3.500 m til 18.300 m. De er mere eller mindre ens om man starter ved Entrance 1 eller 2. Og de 2 indgange ligger forholdvis tæt på hinanden.
Alle ruter undtagen E kommer forbi The Great Fall. Men vælger du rute E, kan du også tage bussen frem og tilbage til The Great Fall.
Her er en ultra hurtig oversigt over ruterne. Vil du have den detaljerede rutebeskrivelse (for der er selvfølgelig også en masse at se undervejs), kan de ses på parkens hjemmeside:
Program A: 2-3 timer, 3.500 m. Den starter og slutter ved Entrance 1, og går langs de nedre søer.
Program B: 3-4 timer, 4.000 m. Den starter og slutter ved Entrance 1, og går langs de nedre søer. Du kommer på den lange sejltur, derefter den korte sejltur og til sidst med bus. Det var den tur, vi tog.
Program C: 4-5 timer, 8.000 m. Den starter og slutter ved Entrance 1, og går både langs de nedre og øvre søer. Du kommer på den lange sejltur og med bus til sidst.
Program E: 2-3 timer, 5.100 m. Den starter og slutter ved Entrance 2, og går langs de øvre søer. Der er en meget kort sejltur i starten. Og den slutter med en bus tur. Du kommer ikke til The Great Fall på denne tur. Men du kan sagtens fortsætte med bussen derhen – der er dog lidt gåtur fra bussen til The Great Fall.
Program F: 3-4 timer, 4.600 m. Den starter og slutter ved Entrance 2, og går langs de nedre søer. Du starter med den korte og den lange sejltur, derefter gåturen til The Great Fall og til sidst en bus tur.
Program H: 4-6 timer, 8.900 m. Den starter og slutter ved Entrance 2, og går både langs de nedre og øvre søer. Du kommer på den lange sejltur og med bus. Det er stort sted program C, dog en smule længere. Og så er den fra Entrance 2 istedet for Entrance 1.
Program K: 6-8 timer, 18.300 m. Den er cirkulær, og kan starte og slutte ved både Entrance 1 og Entrance 2, da den dækker hele området. Du går det meste af turen, i stedet for at tage bussen og båden. Det er kun den korte sejltur, du “bliver nødt til” at tage.
Lidt andre gode informationer
Plitvice parken har ry for at blive overfyldt. Her i august skriver de på hjemmesiden, at parken kan lukke nogle timer om dagen, fordi der er for fyldt.
Men parken har lange åbningstider, fra kl. 7-20. Så prøv at komme på ydre tidspunkterne af åbningstiderne. KL. 10-14 skulle være de mest populære. I øvrigt skulle der også være rigtig flot i efteråret, når skoven har “brændende farver”.
Vi var der i starten af juli. Der er Kroatiens højsæson ikke helt startet endnu, fortalte folk os.
Det er ikke kun menneskemængden, men også prisen der varierer meget efter sæsonen.:
1/7-31/8: 250 Kn./Kr.
1/4-30/6 & 1/9-31/10: 150 Kn./Kr.
1/1-31/3 & 1/11-31/12: 55 Kn./kr.
Du kan se mange flere informationer på parkens hjemmeside
Vi var i Kroatien i juli 2018.
Før Plitvice var vi: En nat helt alene i Risjnak nationalpark, på udkig efter bjørne, på vores 3 ugers rundrejse i Kroatien
