Hvad skal du smage, når du er i Brasilien? Hvad drikker og spiser man i Brasilien? Skal man forvente noget meget anderledes mad i Brasilien?
I dette indlæg vil jeg beskrive nogle af Brasiliens mest lækre og kendte retter og drikkevarer.
Feijoada.
Brasiliens nationalret er Feijoada, som er en ret oprindeligt lavet af slaverne. Det er en gryderet med sorte bønner og forskelligt slags kød og hertil ris. Den kan man godt blive ret forfalden til, når man rejser rundt i Brasilien, for det smager ret godt.
Læs også: Vores Brasilien
Comida por kilo
Ofte vil man opleve på billigere restauranter, at man køber mad efter vægt.
Churrasco
Brasilien har noget fantastisk kød! Og man har ikke været i Brasilien, før man har været på Churrasco. Her vil man oftest blive mødt af en buffet med tilbehør. Og så går tjenerne rundt med store spyd med forskelligt kød på, som de så kommer hen til bordene og serverer af. På nogle restauranter får man et kort, der er grønt på den ene side og rødt på den anden. På den både kan tjeneren se, om man ønsker mere at spise eller ej.
Vi har købt vores kuffert hos Rejsegear*Reklamelink
Sucos
Brasilien har nogle fantastiske frugter, der selv sagt er meget mere friske, end dem vi oplever i Danmark. Og når man så går rundt i den bagende hede, så er det rigtig dejligt at få en kold læskende juice, eller ”Suco”, som det hedder på brasiliansk. Min absolute favorite er ”maracujá”; Juice lavet på passionsfrugt. Den er fantastisk! Husk nu at prøve den!
Drikke kokosnød
Men når man nu står der på en bountry strand med svajende palmer, så skal man selvfølgelig også prøve at drikke en kokosnød. Jeg kendte kun til det tørrede kokos, vi ser i Danmark, og havde ikke den bedste forestilling om kokosmælk. Men de friske er noget helt andet, og er absolut læskende på en varm solskinsdag.
Guarana
Brasilien har også sodavanden Guarana, som ikke rigtig minder om nogen sodavand vi har i Danmark. Guarana er dog begyndt at ses i Danmark efterhånden, og det kan man jo godt forstå, for den er god. I Brasilien er Guarana meget populært. Jeg vil mene, at den bliver drukket mere Guarana end Coca Cola og de andre sodavand, vi er vant til at se.
Cachaca & Caipirinha
Læs om: hvordan vi fik 5.000 kr i kompensation, da vores fly fra London blev 4,5 time forsinket
Når vi besøger vores venner i Brasilien, holder de som regel en fest for os. Og til disse fester – som gerne varer til langt ud på morgenen – drikker de ikke vin, kun øl. Det er lidt uvant for os.
TIl gengæld drikker de også deres sukkerrørsbrændevins drik ”Caipirinha”. Den består af sukkerrørsbrændevinen Cachaca, rørsukker, lime og knust is. Dennis beskriver det som en gude-drik, der faktisk slet ikke smager af alkohol. Det er jeg nu ikke helt enig i. Jeg synes, at det er en lidt for stærk drik. Og taget i betragtning, at Cachaca holder en procent på 51%, vil jeg jo mene, at jeg har ret 🙂
Øl
Når man drikker øl i Brasilien er det meget mere socialt, end vi er vant til i Danmark. I Danmark sidder hver person og nyder sin egen pilsner. I Brasilien er øllene normalt 66 cl store (2 øl i én). Så deler man små glas ud og går rundt og skænker op i det uendelige. Det skaber en god stemning, at man hele tiden fylder op og kommer hinanden ved. Ligesom at man ikke skal forklejne at det er rart at den ny skænkede øl altid er kold, når nu temperaturen er høj.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.
*Disclaimer
Jeg synes, at det er rigtig sjovt at arbejde på www.enfamiliederrejser.dk. Og jeg hygger mig med at dele vores families oplevelser, for jeg synes, at det er dejligt at kunne hjælpe dig med inspiration til en fantastisk ferie. Derfor bruger jeg også gerne rigtig meget tid på denne hjemmeside.
Men når det så er sagt, så ville det da også være dejligt, at tjene lidt på det arbejde og timer, jeg ligger i hjemmesiden. Om ikke andet, så et bidrag til en ekstra ferie 🙂
Derfor har jeg en affiliate aftale med Rejsegear.dk og Flypenge.dk. Det betyder, at hvis du vælger at følge linket fra vores hjemmeside til deres, og gøre et køb hos dem, så modtager jeg en lille provision. Men det bliver ikke dyrere for dig. På den måde hjælper du mig bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave endnu flere spændende blogindlæg her på siden. Og det takker jeg selvfølgelig for 😉