Koločep. En hyggelig ø med fuldstændig ro, 30 mins sejlads fra Dubrovnik.
Elaphitiøerne (Elaphiti Islands) i Kroatien er et meget populært udflugtsmål fra Dubrovnik. Der findes mange heldagsture, hvor man sejler rundt mellem Elaphitiøerne. Oftest kommer man så til de 3 øer Koločep, Šipan og Lopud.
Vi havde kun en halv dag, og vi er ikke så meget til gruppe ture. Så vi brugte hele vores tur på Koločep, som er en lille bilfri, idyllisk ø. Det var så hyggeligt.
Dette indlæg er ikke sponsoreret. Men der er reklamelinks i indlægget. Et reklamelink betyder, at hvis du vælger at klikke på linket og booke/ købe noget på den hjemmeside, så modtager vi en provision – uden at det koster dig noget. På den måde støtter du bloggen og hjælper os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave flere spændende blogindlæg. Reklamelinksne er markeret med *. Det er links til hjemmesider, som vi også selv bruger og gerne vil stå inden for.
Øen Koločep
Koločep er som sagt en lille bilfri ø. Det er den mindste af Elaphitiøerne og har ca. 300 beboere. Til gengæld ligger den tættest på Dubrovnik.
Koločep har 2 byer: Gornje Celo and Donje Celo. Donje Celo er den største, hvor du oftest vil ankomme med turbådene. Her bor en befolkning på omkring 160 personer og øen er 2.44 km2.
Sejlturen til Koločep
Vi havde egentlig tænkt os at tage rutefærgen over til Koločep. Der er nemlig rigtig fine færgeforbindelser til Elaphitiøerne.
Men nu var vi kommet 1,5 time før færgen sejlede, så vi gik på jagt efter en taxi båd.
Vi var lige ved at opgive at finde en, men pludselig lå der 3 mindre både mellem alle de store yachter og turistbåde. Den første ville ikke sejle turen. Men mens vi snakkede med ham, kom en anden mand løbende. Han havde nabo båden og ville gerne sejle os derover for 300 HRK/DKK.
Gornje Celo, den lille by på Koločep
Vi blev sat af på siden af øen, der var nærmest Dubrovnik, ved Gornje Celo. Her var en lille sandstrand (hvilket man ikke ser så ofte i Kroatien) og en restaurant, hvor vi gik op og spiste frokost. Restauranten havde en hyggelig udsigt ud over denne lille bugt, og serverede fin, hverdags mad.
Men det hyggeligste var nu at følge livet på restauranten. Faren traskede stille og roligt rundt. Og holdt liv i den udendørs oven med en ventilator i stedet for en blæsebælg. Og datteren sad med sit eget lille marked, og solgte hjemmelavede armbånd til turisterne.
Læs også: Vis – vores favorit ø i Kroatien m. smukke strande, historie & små fiskerbyer
Her var også en strand, så lokkede os. Men da Dennis skulle nå et fly senere på dagen, var det meget vigtigt for os at komme med den planlagte færge tilbage til Dubrovnik. Så vi gemte badeturen til sidst på dagen, hvor vi ville være i nærheden af hvor færgen lagde til.
Vi kom forbi en lille bitte kirke. Udenfor kirken hang der en snor ned foran indgangsdøren. Det var snoren til kirkeklokken. Der var dog et skilt med, at man ikke måtte ringe med den. Det kan man jo godt forstå.
Indenfor var der 4 bænke, med plads til 2 personer på hver bænk. Det er uden tvivl den mindst kirke jeg nogensinde har set.
Donje Celo
Vi gik hen over øen til den anden side af øen, hvor Donje Celo ligger. Den by er lidt større.
Stien over øen var markeret med høje stenhegn. Det var en hyggelig og fin gåtur.
Det var en bagende varm gåtur. Men det er nogle hyggelige små beboelser vi gik gennem.
Vi kom over på den anden side af øen. Her var Donje Celo, som er den by færgen lægger til i.
Der var noget mere liv. Men det må dog stadig betegnes som en ret sløv by.
Vi gik ned til stranden og hoppede i bølgerne. Det var dejligt at blive kølet ned efter den varme gåtur. Det trængte flere af os ret meget til…
Stranden var en stenstrand. Men den var fin til børnene, for der blev ikke så hurtigt dybt.
Ved siden af stranden lå der et fint hotel med en pool.
Dennis og jeg snakkede faktisk om, at her kunne man sagtens bo på en Dubrovnik ferie. For færgeturen tager kun 30 min. Og så kommer man ud til en rolig, hyggelig fiskerlandsby med strand og pool om aftenen og kan slappe af efter at have set meget hektiske Dubrovnik om dagen.
Pludselig kunne vi se de lokale gå mod færgelejet. Så vi kom ud af badetøjet, for det plejer at være et godt tegn at følge de lokale. Og ganske rigtigt, så tog det ikke lang tid, før færgen kom.
Færgelejet – eller det var jo bare en mole – var så lille, at da færgen kom, kunne den ikke få plads. Der var en turistbåd der lige havde lånt pladsen. De skyndte sig at få folk af og flytte sig. Og så kunne færgen komme i havn.
De 2 andre beboede Elaphiti-øer Šipan og Lopud
Šipan er den største af øerne. Øen er 16.22 km2 og har omkring 400 indbyggere. Her kan du – udover lækre strande og små hyggelige byer – se ruiner efter romerne, som var her i tidernes morgen.
Læs også: I Ston kan du se hvordan salt bliver produceret samt en lang, flot bymur
Lopud er kendt som “Øen i midten”. Den ligger mellem de 2 andre og er også i midten størrelsesmæssigt med er area på 4,63 km2. Her bor omkring 250 personer. Lopud er kendt for sin sandstrand. For det er altså ikke noget, man oplever så tit i Kroatien.
Vi overvejede meget at bruge en hel dag på sådan en gruppetur mellem alle 3 øerne. Da vi overvejede det, kiggede vi meget på denne tur*. For det er med et skib, der ligner et gammelt piratskib, og det var vi ret sikre på, at vores børn ville have elsket.
Men vi kunne ikke få det passet ind i vores tidsplan. Og vi blev rigtig glade for alternativet, hvor vi rejste på egen hånd og brugte den tid vi havde lyst til på Koločep. Vi kan virkelig anbefale at tage dertil.
Lidt andre gode informationer
- Du kan se sejlplaner og bestille billetter til færgen her
- Vi sejlede fra Port Gruz, som er Dubrovniks havn. Det er også her, færgen går fra.
Før vi kom til Koločep, var vi i Ston på vores rundrejse i Kroatien. Vi var på Koločep i juli 2018, og børnene var 6 og 7 år.
