Hvad skal man pakke til en sommerferie i Grønland?

Grønland_Pakkeliste_sommerferie_3

Når jeg fortalte folk, at vi skulle til Grønland i sommerferien, blev jeg mødt med kommentarer som “Har I husket flyverdragten til børnene” og “Skal I holder sommerferie i sneen?”
Og jeg svarede hver gang at Grønland skam også har en sommerperiode med sol og sommerligt vejr.
Men når det så er sagt, så var vi også selv ret meget i tvivl om, hvad vi skulle have med af tøj.
Så vi slæbte en hel del forskelligt med. Og vi fik faktisk brug for al slags tøj, vi havde med.
Jeg har her lavet en sommerferie pakkeliste til Grønland, med håbet om at gøre din pakning lidt nemmere.

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Men der er reklamelinks i indlægget. Et reklamelink betyder, at hvis du vælger at klikke på linket og booke/ købe noget på den hjemmeside, så modtager vi en provision – uden at det koster dig noget. På den måde støtter du bloggen og hjælper os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave flere spændende blogindlæg.
Reklamelinksne er markeret med *. Det er links til ting eller hjemmesider, som vi også selv bruger og gerne vil stå inden for. Der er selvfølgelig også helt almindelige links i indlægget, som ikke er reklamelinks.

Sommerferie pakkeliste til Grønland

Denne pakkeliste er ikke ment som en liste til f.eks. friluftsfolk og vandrere, der skal vandre hver dag og overnatte i telt om natten. Den er mere ment til den almene turist i Grønlands byer med dagsture ud i den skønne natur.

Vi brugte nærmest alt slags tøj undervejs på vores ferie. Når vi sad på en helt vindstille terrasse og solen bagte, kunne vi sagtens sidde i t-shirt og shorts.
Når vi gik rundt i byen havde vi som regel lange bukser, en bluse og en vindjakke på.
Men når vi var ude at sejle mellem isfjeldene, så fandt vi det allervarmeste tøj frem, som vi havde med. For der er altså koldt mellem sådan nogle isfjelde, og man vil jo gerne sidde udenfor på båden og se på dem. Men man sidder jo så ret stille. Og når der så også kommer lidt vind, så begynder det at blive ret koldt.

Vi overnattede også en nat i telt. Det havde vi noget mere udstyr med til. Men det ser jeg bort fra her.

Læs også: Billig, frysetørret mad – guide til at lave frysetørret mad selv

I virkeligheden er det ret nemt at klæde sig på i Grønland om sommeren. Der behøver du ikke noget specielt udstyr. Det handler simpelthen om lag på lag. Du skal altid sørge for at have muligheden for at tage mere tøj på eller af.

Vejret skifter forholdsvis hurtigt, så det er godt at kunne variere tøjet, hvis du er afsted en hel dag.

Sommerferie pakkeliste til Grønland

Grønland_Pakkeliste_sommerferie_2
Vi blev selvfølgelig samlet op, da vi kom gående med vores kufferter. Sådan er det i Kangerlussuaq. Man hjælper hinanden 🙂
  • Helt almindeligt tøj som alm. strømper, T-shirts, lange bukser og langærmede bluser bliver nok det, du bruger mest.
  • Sko du går godt i: Du skal nok komme til at gå meget, så det er vigtigt med et par gode sko. Men for de fleste dagsture behøver du bestemt ikke vandrestøvler. Jeg havde mine elskede trekkingsko med. Og Dennis og børnene havde bare et par almindelig kondisko med. Det gik fint.
  • Jakke: Det allerbedste er en 3-i-1 vinterjakke*. Altså én der består af en varm inderjakke og en vand- og vindtæt yderjakke. Så kan du variere, om du vil have “regnjakke-delen” på, eller den varmere inderdel. Og når du så er ude de helt kolde steder, kan du bruge begge dele samtidig. Men har du ikke en to-delt jakke, så kan du godt bruge en god vind- og vand-afvisende sommerjakke og 1-2 varm trøjer/fleece-trøjer. Igen – det handler om at kunne lave lag-på-lag. Og har du ikke noget af det, så tag en vinterjakke med, så du er sikker på at kunne holde varmen.
  • Handsker, halsedisse/halstørklæde og hue: Det er den slags ting, som er nemme at have med i tasken. Og som nemt kan give dig varme, hvis du synes, at det er blevet køligt. Og de er nemme at tage af igen, når det så er varmt igen.
  • Lange underbukser: Da vi var ud og sejle mellem isfjeldene, var vi ret glade for vores lange underbukser. Men ellers brugte vi dem ikke.
  • Gode læderstøvler med tykke strømper eller vinterstøvler: Igen på sejlturen, og også da vi var inde og gå på indlandsisen, var vi ret glade for, at vi havde ordentlige støvler med.
    Gode støvler står som regel også godt fast på is, modsat kondisko.
  • Zip-off bukser* Hvis du er så heldig at eje et par zip-off bukser, som kan laves om til shorts, så tag endelig dem med! De er skabt til et sted som Grønland. Jeg havde nu bare et par almindelige shorts med. De blev brugt én gang. Og der var jeg glad for dem. Men jeg kunne også klaret mig uden.
  • Solbriller Lyset kan være ret skarpt. F.eks. ved isfjeldene
  • Solcreme Ja, det har man bestemt også brug for i Grønland. Igen især ude på vandet.
  • En dags-rygsæk Du skal jo have tøj med til det forskellige vejr hele dagen, så en rygsæk er nærmest uundværlig.

Der er selvfølgelig også andre meget vigtige ting til en ferie i Grønland, men de bruges hele året. F.eks. en kikkert til at spejde efter dyr. Og kamera og powerbanks, så du er sikker på at få det perfekte billede af smukke Grønland.

Alt mod myg

Grønland_Pakkeliste_sommerferie_1_2

Myggene bliver kaldt Grønlands luftværn. Og det er ikke uden grund! Der er normalt så mange, at man bliver helt tosset af det. Da vi var der i 2019 var vi dejligt forskånet for dem.
Men det var altså specielt. Vi hørte flere gange lokale snakke om, hvor dejligt få myg der var i år.

Så har du planer om at skulle være udenfor i mere end 5 minutter, så gør du klogt i, som det mindste, at have en rigtig god myggespray med.
I Danmark er det lovligt at sælge en myggespray med 40% DEET. Det er stærkere end det almindelige myggespray man finder i butikkerne. Og det anbefales ikke at bruge det i konstant. Men f.eks. på en ferie i et område med mange myg, så er det altså ret rart at have med.
Myggenet og myggelys kan også anbefales. Og så selvfølgelig også masser af kløestillende.
Og for din egen skyld, så tag også noget kløestillende med. For du undgår nok ikke myggestik alligevel.

Læs også: Hvad skal man pakke i sit rejseapotek?

Skulle du løbe tør for myggespray, så sælger nærmest alle supermarkeder, souvenirbutikker og turistinformationer i Grønland også myggespray.

Jeg håber, at det har givet dig lidt idé om, hvad du skal pakke til en sommerferie i Grønland. Har du flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. F.eks. i kommentarfeltet nedenfor.

Vi var i Grønland i juli 2019, og børnene var 7 og 8 år.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Pinterest. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *