I Habarana sov vi i mudderhytte på elefantlorte, oplevede landsbyliv og ja, vi red desværre på en elefant

Mens vi var i Habarana, lavede vi 2 ting – udover at bo i en mudder-hytte, som bestemt også var en oplevelse i sig selv. Vi var på en landsbytur, hvor vi oplevede lidt af, hvordan man bor i en landsby i Sri Lanka. Det var en super god tur, som vi virkelig kan anbefale. Den anden ting vi lavede, var at ride på en elefant. Det kan vi bestemt, overhovedet ikke anbefale! Tværtimod 🙁

Habarana er lig med elefanter. For byen ligger tæt på Minneriya national park, hvor der er god mulighed for en elefant safari. Parken er nemlig kendt for deres store bestand af elefanter. Byen ligger også tæt på Sigiriya / Lion Rock, som er en kæmpe klippe, hvor man kan komme op og nyde udsigten ud over landskabet. På toppen har der været borg og kloster, og der er i dag ruinerne med tilhørende haver. Vi var dog ikke nogle af disse steder. Vi valgte i stedet at tage på en landsbytur.

Landsbytur og klatretur i treehouse

Vores chauffør havde foreslået os at vi skulle tage på en landsbytur. Her skulle vi se, hvordan man bor i en landsby ude på landet i Sri Lanka. Det var en oplevelsesrig, informativ og selvfølgelig turistet tur. Og en tur hvor vi fik prøvet mange forskellige transportformer.

Vi lagde ud med at blive kørt i 2 tuk tuk’er til en lidt afsides vej. Her stod der en oksekærre og ventede på os. Vi kørte et godt stykke med den. Omkring 20 min tror jeg. Det var utroligt, hvordan der altid kunne blive plads, når vi mødte en modkørende. De er så gode til at få alt til at fungere.

Da vi blev sat at kærren, skulle vi gå et lille stykke igennem en mark med højt græs. Så kom vi til en robåds-katamaran, som sejlede os et meget kort stykke til et område, hvor der var nogle traditionelle hytter.

Her var bl.a. et treehouse. Det er et hus oppe på virkelig høje pæle, som de bruger om natten til at holde øje med elefanter og andet vildt – tror jeg nok. Vores guide var lidt svær at forstå…

Dennis, drengene og jeg var oppe i et. Men det var lidt med hjertet i halsen, når vi skulle have 2 børn på 4 og 5 år op og ned af den lange stige.

Hjemmelavet lækker srilankansk mad

Så kom vi over til en hytte, hvor en lokal kvinde lavede en snack til os på traditionel vis. Det var kokos roti. Dem havde vi efterhånden fået en del gange. Men vi kunne også rigtig godt lide dem, så det var fint. De er en slags fladbrød med kokos i.

Her blev de af en eller anden grund helt mørke, så det lignende, at der var fuldkorn i. Som tilbehør lavede hun kokos med bl.a. chili og citron. Det hele blev kvast sammen. Det smagte rigtig godt.

Maden var lavet over et lille bålsted, som hun havde inde i køkkenet. Det var utroligt, hvad hun kunne lave i så primitivt et køkken.

Vi fik te i halve kokosnødde-skaller, hvor der også blev serveret en slags kandis til. For at gøre teen koldere til børnene, sad damen og hældte teen fra den en kokosnøddeskal til den anden en hel masse gange. Det var rigtig sødt af hende.
Hun havde en fantastisk urtehave rundt om huset.

Læs også: Lidt om Sri Lankas mad, så børnene kender det lidt før I rejser

Så blev vi sejlet videre på søen. Det var virkelig en dejlig sejltur.
Det er et lidt sjovt område, for planterne vokser op gennem vandet. Det er fordi det er tørketid nu. En betonbro vi mødte, var nogle metre højere oppe end vores båd. Den bliver brugt som landgangsbro i den våde sæson. Det var godt nok noget af en forskel i højden.

Inde i vandkanten kunne vi se en vild elefant gå rundt.

Landsby frokost

Så gik vi hen til nogle andre hytter. Der fik vi serveret frokost. Maden mindede meget om det, som vi oftest får, når vi får typisk srilankansk.
Den eneste forskel var, at der ikke var kylling. Til gengæld var der fisk. En eller anden kold form, som smagte meget af flæskesvær med en eftersmag af fisk….
Vi fik al mad serveret i bøtter foldet af banan- eller kokosblade. Der lå så et friskt blad ovenpå, så man ikke skulle vaske op. Man skiftede bare bladet. Det var da ret smart.

Toilettet var et hul i jorden. Det er første gang, at vi ikke har haft et almindeligt toilet til rådighed i Sri Lanka.
Men da vi nå så det “toilet”, kunne vi ikke lade være med at begynde at fortælle toilet-historier fra vores andre rejser. Og mens vi stod der, og overgik hinanden i vilde historier, kom en af drengene løbende og sagde “jeg skal altså virkelig på toilettet…” Så fik vi en rejse toilet historie mere.

Og så kom vores chauffør. Det var nu dejligt, for vi var ved at være lidt mættede af oplevelser, og vi vidste jo ikke, hvornår turen sluttede… Vi blev kørt ud til vejen i en jeep.
Det var virkelig en god tur. Den var vi alle glade for at have været på. Det var også rigtig dejligt for børnene, at der var plads til at lege undervejs på denne tur.

Vi red på en elefant

Så skulle vi ud og ride på en elefant. Da vi kom frem til stedet, var der en anordning med en trappe og en platform, så man kunne komme op på elefanten. Men den så godt nok gammel ud. Og der manglede endda et trin på trappen. Den holdt heldigvis til, at vi kom op på elefanten. Men hele stedet så meget fattigt og slidt ud. Og så kan man jo ikke lade være med at tænke lidt over, hvor mange penge de vil ofre på at være gode ved dyrene, hvis de er så fattige…

Læs også: Hvordan er vejret på Sri Lanka? Hvornår er det bedst at rejse dertil?

Det var lidt grænseoverskridende at sætte sig op på sådan et stort dyr.
Men da vi først havde sat os til rette, var selve turen i virkeligheden ikke ret spændende. Først har man lige spændingen over at sidde på sådan et stort dyr, og så højt oppe. Derefter blev vi lokket til at købe mangoer af en mand, som vi så kunne fodre elefanten med. Det var den helt sikkert vant til, så den tiggede meget efter dem.

Men så skete der i virkeligheden ikke ret meget mere. Så sad vi jo bare der og vuggede lidt oppe på elefanten. Den gik en tur ned i noget vand. Og så kom vi til et sted med en høj, hvor vi så skulle stå af og gå tilbage. For der stod næste gruppe af turister, og ventede på at tage turen tilbage.

Hvad var det egentlig lige vi gjorde?

Senere hen har jeg tænkt lidt over, hvad der kunne være sket. Hvad hvis den elefant var blevet forskrækket…eller sur eller noget. Vi sad der højt oppe, uden nogen form for sikkerheds anordning, andet end en pind foran os, som vi kunne holde fast i. Tænk hvis vi var røget af – hvad var så risikoen for at blive trådt på af elefanten…
Eller hvis den var stukket af fra føreren med os oven på. Jeg ved nu, at føreren har hjernevasket den så meget, at elefanten nok ikke har meget af sin egen vilje. Men tænk, hvis det blev dagen, hvor den gjorde oprør…Føreren har jo ikke en chance for at holde en elefant tilbage, hvis den virkelig vil stikke af…

På et tidspunkt gik vi forbi en anden elefant. Den stod bare bundet og kunne nærmest ikke bevæge sig. Den ventede kun på, at det blev dens tur til at gå med turister. De elefanter har det ikke godt!
De går bare frem og tilbage hver dag. Og kan nærmest ikke bevæge sig, når de “har fri”.

Senere, efter at vi var kommer hjem fra Sri Lanka, begyndte jeg at læse om, hvordan man “opdrager” elefanter til at ride med mennesker. Man kidnapper baby elefanter og torturerer dem til de opgiver enhver vilje styrke og til sidst lader turister ride rundt på dem. Alt imens de får gnavesår af de store ”sadler”, de har på ryggen. Det er virkelig dyrplageri!

Det var selvfølgelig alt for sent, at jeg undersøgte dette bagefter. Men man kan jo ikke gøre det bedre, end man gør. Og efter denne oplevelse er vi blevet mere opmærksomme på at tænke over, hvordan dyrene har det, når vi kommer til et turiststed.

Dermed ikke sagt, at vi stadig ikke kan lave fejl, og komme hen til et sted, hvor det viser sig, at dyrene ikke har det godt. Men vi rejser med børn, der f.eks. elsker at komme i zoologisk have. Så vi vil nok ikke stoppe helt med at se dyre-turistoplevelser. Men vi vil begrænse oplevelserne af dyr i fangenskab noget, og undersøge stedet på forhånd, så meget som vi kan. Og så vil vi hellere på oplevelser, hvor vi ser dyr i naturlige omgivelser, f.eks. i nationalparker.

I virkeligheden har jeg mest lyst til at lukke øjnene og glemme, at vi var på denne tur. For jeg tænker, at mange vil synes, at det da er helt umuligt, at vi har gjort dette. Og ja, det er det. Men som sagt, så må man lære af sine fejl. Og den eneste grund til, at jeg skriver om denne tur og udstiller os på denne måde, er fordi jeg håber, at jeg derved kan tale nogen fra at tage ud og ride på elefanter…

Jeg tror at turen alt i alt tog 30 min, og den kostede 30.000 rupees.
I øvrigt så jeg, efter at vi var kommet hjem, på vores chauffør bureaus hjemmeside, at de er imod elefantridning. Det er nemt at skrive på hjemmesiden, når de ikke fortalte os det, da vi planlagde turen sammen med dem…

Overnatning i mudder hytte, også kaldet en Eco lodge

Vi overnattede i en eco lodge, hvor hytterne var lavet af mudder. Næste morgen viste det sig, at madrasserne var foret med elefantlort…jeg må sige, at man sover ikke så godt på elefant. Og vi badede under stjernerne. Det var en rigtig sjov oplevelse. Men vi var nu glade for, at vi kun var der én nat. Til gengæld var ejeren så sød og rar og sad længe og snakkede med os om aftenen. Stedet hed Kamatha Eco Lodge (Reklamelink).

Ejeren af lodgen arrangerer også 4wd ture og ture, hvor man kigger efter vilde elefanter. Vi var ikke selv på de ture. Men han snakkede så indlevende om det, at det virkelig ærgrede os, at vi ikke var på sådan en tur i stedet for at ride på den stakkels elefant.

Vi var på Sri Lanka i juli 2016

Vi kom til Habarana fra Kandy. Og efter Habarana kørte vi videre til Anuradhapura på vores rundrejse på Sri Lanka.

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Twitter. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.