Odense har en dejlig (og gratis 🙂 ) tradition i H.C. Andersen paraden.
Hver sommer bliver der sat en forestilling op over H.C. Andersens eventyr. Og det hele foregår på Eventyrslottet i Eventyrhaven midt i Odense.
Ja, alt hedder jo noget med eventyr eller H.C.Andersen i Odense…Men man kan jo godt forstå, at byen er stolte over deres kendte forfatter.
Mikkel og jeg var forbi og se teaterstykket fornyeligt. Det er et fint lille stykke om en halv time. I år vises det som en masse små bider, af forskellige af H.C. Andersens historier, selvfølgelig kædet sammen med H.C. Andersen som historiefortæller.
Læs også: En weekend på Fyn i børnenes tegn
Det var lidt sjovt at sidde og snakke om historierne. Om det var nogen vi kendte, eller om det var dem, vi skulle hjem og læse som godnathistorie.
De spiller som sagt i Eventyrhaven. Og det var virkelig et hyggeligt sted. Folk havde deres picnic tæppe med, og sad og hyggede sig med nogle snacks. Og der er en lille legeplads tæt på, hvis man kommer i god tid til forestillingen.
Bagefter stillede mange af skuespillerne op til at blive fotograferet sammen med børnene.
H.C. Andersen Paraden spiller hver dag i juli kl. 11 og 13. Og inden nogle af forestillingerne, går skuespillerne en parade i gennem Odense by.
Du kan læse mere om H.C. Andersen Paraden her