I dinosaurernes verden på Geologisk Museum

Geologisk_Museum_

I dag var Mikkel og jeg på Geologisk museum. Det var vi, fordi han er ret vild med dinosaurer. Og hvis man har været i nærheden i København for nyligt, så kan man næsten ikke have undgået at se reklamerne for, at Geologisk Museum har lavet en særudstilling om dinosaurer. Så den måtte vi jo ind og se.

Indrømmet, jeg var lidt skeptisk, for jeg har været på Geologisk Museum en gang før. Og der blev jeg altså ikke rigtig fanget af museet og alle deres mange sten. Men nu fik de en chance mere.

Og det blev en hyggelig og god oplevelse.
Udstillingen var ikke kæmpe stor, så vi var der kun i omkring 1,5 time. Men når man køber billetten, kan man vælge at få lavet den til en “fællesbillet” til samme pris. Så har man adgang til både Geologisk Museum og Zoologisk Museum, dog gælder den kun for én dag.
Vi har altid godt kunnet lide Zoologisk Museum. Så havde der ikke været en tidlig VM landskamp, vi skulle nå hjem til, så var vi taget videre på Zoologisk Museum bagefter.

“Skattejagt” gennem Botanisk have

Vi gik fra Nørreport st. til Botanisk Have. Her gik vi og snakkede om vores tur sidste år, hvor vi nærmest var på samme sted. For der var vi inde og se Kronjuvelerne.

Læs også: En dag som turist i børnehøjde i København

Botanisk have er virkelig hyggelig, synes jeg. Men i dag skulle vi “bare” gå igennem haven.

Mikkel fik til opgave, at han skulle følge pilene på skiltene til dinosaurerne. Det syntes han var rigtig sjovt, og gik meget op i det.

Dinosaur udstillingen på Geologisk Museum

Geologisk_Museum_2

Udstillingen er 2-delt. Der er en masse æg og skeletter, lavet i materialer, så man gerne må røre ved dem – eller i hvert fald en del af dem.
Og bagved hænger der nogle meget farvestrålende, flotte plakater, der viser dinosaurerne i naturlige omgivelser. Det fungerer rigtig godt til at virkeliggøre knoglerne. Og plakaterne er så flotte i sig selv, at man kan bruge en del tid bare på at kigge på dem.

Tingene er vist så børnene kan være med. F.eks. er æggene til dinosaurerne lavet sådan, at der lige er røget et par skaller af ægget, så børnene kan se, hvordan ungen ligger inde i ægget. Og man kan se, hvor lille sådan en unge var, da den blev udruget. Ved siden af er der så f.eks. en lårbensknogle fra en voksen dinosaur, så man kan se størrelsesforskellen på en nyudklækket unge og en voksen.

Mikkel i forhold til en langhals unge i et æg
Mikkel i forhold til en langhals unge i et æg
Geologisk_Museum_4
Mikkel i forhold til en langhals’ lårben knogle

I ét rum var der et langt tegnebord, hvor vi sad længe og farvelagde dinosaurer. I det rum var der også et stort Tyrannosaur skelet.

I det sidste rum vi var i, var der et fjernsyn, som viste en film “Drengen med dragetanden”. Denne film fangede virkelig Mikkel, som er 6 år. Filmen handler om en dreng, der finder en tand fra et dyr. Han prøver så at finde ud af, hvilket dyr den er fra. Dette gør han, ved at kigge rundt på Zoologisk Museum.
Museet bliver jo på den måde også introduceret for børnene, så man passende kan tage derhen bagefter.

Bagefter kiggede vi lidt rundt på resten af Geologisk Museum, men blev i stedet enige om, at det var på tide med noget frokost. Dinosaur udstillingen er ikke vildt stor. Men det var meget passende til at holde Mikkel interesseret. Og vi hyggede os med at se den.

Du kan læse mere om Geologisk Museum her. Det kostede 95 kr for en voksen og 50 kr for 3-16 årige i entre.

Vi var på Geologisk Museum i juni 2018

Vi vil blive meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Twitter. Så får du updates om vores nye indlæg.
Du er også meget velkommen til at kigge indenfor på vores Instagram profil.

Join the Conversation

2 Comments

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *