El Nicho vandfaldene

El Nicho er et stort, flot vandfald mellem Trinidad og Cienfuegos, hvor man kan bade i poolen foran et af vandfaldene.
Selvom det er turistet, er det absolut et besøg værd!

Vores tur til vandfaldet ved Topes de Collantes dagen før var en kæmpe og virkelig flot oplevelse. Men den også var anstrengende. Så børnene var helt enige med os voksne i, at i dag skulle vi til et nemmere tilgengængeligt vandfald.

Læs også: Overnatning i jungle Eco Lodge og anderledes vandretur til smukt vandfald

Men først skulle vi jo lige derhen…

Den vildeste køretur vi oplevede på Cuba (og det siger ikke så lidt!)

Igen havde Dennis fundet den vej, der så bedst ud på GPS’en. Det var vejen fra Trinidad til El Nicho.
Der kom vi virkelig ud på bjergkørsel!
Det kan godt være lidt svært med GPS’er på Cuba. Google virker jo ikke, så Google Maps var udelukket. I stedet brugte vi MapsMe. Og den fik os altid frem!
Problemet var bare, at MapsMe har en tilbøjelighed til ikke at tage højde for, om vejen rent faktisk er egnet til biler. Eller om det nærmere kun er en vandresti eller en gammel vej, der kun bør benyttes af heste og vandrere nu.

Vi var jo oppe i bjergene, så det var egentlig ikke så overraskende, at vi kom ud på bjergkørsel.
Men det overraskende var vejenes tilstand.
Det var nogle af de dårligste veje, vi havde mødt på Cuba (og vi havde efterhånden set mange dårlige veje!). Vejen var fyldt med huller. Og så var der jo samtidig stejle hældninger på vejen, fordi det var bjergkørsel.

Læs også: Planlægning af en rundrejse med børn i Cuba

Vi så ikke en eneste anden bil på hele vores køretur. Til gengæld var der flere gange mennesker, der stod ude i vejkanten med manchetter. De var ved at slå græs og fjerne buske. Nogle af dem stod opgivende og svingede med armene mod os, som om de sagde “Hvad laver I her?”. Det var vist mere et naturreservat end en kørevej. Og heste virkede som et langt bedre transportmiddel her. Arbejderne havde også alle heste stående.

2 gange troede vi ikke, at vi skulle komme op over en hældning. For der var så mange huller, at vi ikke kunne få fart på bilen.
Så når Dennis havde kæmpet bilen rundt om hullerne, var han allerede nede i 1. gear. Og når han så skulle op ad en stejl bakke, kunne bilen ikke trække det, og gik i stå. Så måtte vi prøve at bakke lidt, uden at ramme ned i de huller, vi lige var kommet uden om. Og så give så meget gas som overhovedet muligt, på det lille tilløbsstykke, der nu var. Det lykkedes begge gange. Men både Dennis og jeg sad med hjertet i halsen. Og næste tanke var “hvor længe bliver dette ved? Og bliver det værre, så det ikke lykkes os at komme videre?”

Men vi nåede frem til El Nicho i god behold. Og bilen var også stadig i en nogenlunde stand.
Til gengæld havde jeg ikke rigtig taget nogen billeder af turen, så det må du undvære. For en gangs skyld var der sket noget, hvor jeg helt glemte at fotografere…det sker ellers ikke så ofte.

El Nicho vandfaldene

Ved El Nicho vandfaldene ankommer du til et “rigtig” turist sted, modsat hvor vi var dagen før. Her er en bod, der sælger billetter. Og der er skilte til vandfaldene, så du ikke er i tvivl om vejen. Men det kan nu også være meget rart nogle gange. At tingene virker.
Det kostede 10 CUC (65 kr.) for voksne at komme ind.

På vej hen til “hovedvandfaldet”, passerede vi et lille bitte vandfald.
Folk var åbenbart virkelig ivrige for at bade i et vandfald. For mange var allerede hoppet i her.

Så kom vi hen til det store af vandfaldene. Det var virkelig flot. Der var faktisk 3 vandfald lige ved siden af hinanden.
Der var nogle tosser, der var kravlet op på selve vandfaldet. Og nu så det ud til, at det var gået op for dem, at det ville blive ret svært at komme helskindet ned igen. Så de stod og trippede rundt deroppe. Men vi så dem senere, så de klarede den.
Sikkerhed var vist ikke lige det, man gik mest op i her.

Vi gik videre op af en ret stejl trappe. Men der var da en trappe og endda et gelænder.

Vi kom op til et lidt mindre vandfald. Men her var der en sø/pool foran vandfaldet.

Dennis og drengene måtte lige ud og svømme en tur i det kolde vand. Jeg blev ved vores ting. For der var altså mange mennesker, så vi syntes, at det var meget rart at have et øje på tingene. Og så slap jeg for at hoppe i det alt for kolde vand 😉

Man kunne fortsætte længere opad. Men vi var sultne og havde efterhånden set nok vandfald, så vi gik ned til bunden, hvor der var en restaurant.

Vi bestilte sandwichs med skinke og ost samt pommes frites. Den ret kan man næsten altid kan få på Cuba – ofte som den eneste ret på stederne. Pommes fritterne er dog ikke lavet af kartofler, men af skiveskårne bananer, der så bliver friturestegt. Det smager ret godt.

Der var (selvfølgelig) en strømafbrydelse, mens vi ventede på maden. Men det varede heldigvis ikke ret længe.

Fra Trinidad skal du køre over Cienfuegos, for at køre til El Nicho

Da vi havde spist, kørte vi mod Cienfuegos, hvor vi skulle overnatte. Turen derhen var overraskende kort, for vejene var gode. Så folk kører helt sikkert ikke den direkte vej fra Trinidad til El Nicho, men over Cienfuegos.

Vi fandt også en tankstation, der rent faktisk havde noget benzin. Så nu kunne vi fylde tanken. Så ville vi have nok indtil vi skulle aflevere bilen. Det var dejligt ikke at skulle tænke mere på det. For det er aldrig til at vide, hvornår du kan få benzin igen i Cuba.

Vi var på Cuba i juli 2017, og børnene var 5 og 6 år.

Før vi kom til Topes det Collantes, var vi i Trinidad.
Du kan læse mere om vores rundrejse her: En rundrejse i Cuba med bountystrande, farverige byer & søde mennesker