De Æoliske Øer – skønne italienske vulkanøer

Vi har været på en „vulkan‟ ferie i Italien. Det var en skøn ferie – og samtidig lærerig.

Danskerne elsker Italien. Men De Æoliske Øer hører man ikke mange snakke om i Danmark.
Og det synd. For der er godt nok lækkert!
Det er en lille vulkansk øgruppe nord for Sicilien.
Der er sol, smukke udsigter, gode strande, lækker italiensk mad, gode vandreture, vinsmagning og alt det andet gode, man forbinder Italien med.
Og fordi det mest er italienske turister, der kommer her, føles det ikke så turistet, når man er der som dansker.
Sidst, men bestemt ikke mindst, så udskiller de sig ved at have mange interessante oplevelser omkring vulkaner. Lige fra en udslukt vulkan man kan gå op på toppen af og kigge ned i, til en evigt aktiv vulkan, hvor du kan se den røde lava strømme ned i havet.

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Men der er reklamelinks i indlægget. Et reklamelink betyder, at hvis du vælger at klikke på linket og booke/ købe noget på den hjemmeside, så modtager vi en provision – uden at det koster dig noget. På den måde støtter du bloggen og hjælper os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave flere spændende blogindlæg. Reklamelinksne er markeret med *. Det er links til ting eller hjemmesider, som vi også selv bruger og gerne vil stå inden for. Der er selvfølgelig også helt almindelige links i indlægget, som ikke er reklamelinks.

De Æoliske Øer

De Æoliske Øer kaldes også for de Lipariske Øer. Eller på italiensk Le Isole Eolie.

Øerne er opstået af vulkansk aktivitet. Og de ligger jo også i området med flere kendte vulkaner som Etna på Sicilien og Vesuv ved Pompeii og Napoli.
Der bor omkring 12.000 beboere på øerne. Men om sommeren kommer der mange tusinder af turister til disse perler.

Der er 7 beboede øer i øgruppen:

• Lipari – hovedøen og den ø med flest beboere
• Vulcano – har den udslukte vulkan, man kan gå op på.
• Stromboli – har en evig aktiv vulkan
• Salina – den grønne ø med gode vandremuligheder og vingårde med vinsmagning
• Panarea – øen med fine hvide huse og nærmest græsk stemning, og et lidt livligere jetset aftenliv.
• Alicudi – nåede vi ikke at besøge
• Filicudi- nåede vi ikke at besøge

Derudover er der nogle mindre, ubeboede øer.

Vores top 7 oplevelser på De Æoliske Øer:

1. Stromboli vulkanudbrud
2. Overnatningssteder på Lipari og Salina
   Mange lejligheder på De Æoliske øer har kæmpe terrasser, der føles som hele dagligstuer. Tilsat en fantastisk udsigt.
   Her har man lyst til at tilbringe rigtig meget tid.
3. Snorkling ved Vulcano
4. Strand-”cruising” på Salina, hvor vi kørte rundt og prøvede forskellige strande
5. Udsigterne
   Der er den ene mere fantastiske udsigt efter den anden, når man bevæger sig rundt på øerne
6. Vandretur til toppen af Vulcano
7. Ø-stemning og italiensk mad

Vores 6 dages rejseplan på De Æoliske Øer:

Vi havde 2 overnatninger på henholdsvis Lipari, Vulcano og Salina. 

Vi startede med at flyve til Sicilien, hvor vi var et par dage, som der kan læses om her: Taormina og Siraguse – 2 sicilianske byer
Etna var i udbrud, så vi startede allerede vores „vulkan-ferie‟ der, med at opleve røgskyer, når vi kørte rundt samt at se konstant aske dryssende i vores vandglas.

Men så var det også videre til De Æoliske Øer, som vi glædede os så meget til at stifte bekendtskab med.
Nedenfor er vores rejseplan kort. Og derefter fortæller jeg mere dybdegående med vores oplevelser af øerne.

Dag 1
Formiddag: sejle fra Messina, Sicilien til Lipari (2,5 time)
Eftermiddag: leje bil, tjekke ind og bade

Dag 2
Formiddag: Slappe af og bade.
Kl. 14-22 Sejltur til Panarea og Stromboli

Dag 3:
Køre rundt og opleve Lipari ø.
Flytte til Vulcano sen eftermiddag

Dag 4
Formiddag: Slappe af og bade.
Eftermiddag: Vandre til toppen af vulkanen

Dag 5
Snorkletur.
Flytte til Salina sen eftermiddag

Dag 6
Skulle vi have været ude at vandre. Men det var så varmt, at vi i stedet kørte rundt og testede de forskellige strande.

Vi prioriterede, ikke at have for travlt i vores planlægning. Derfor nåede vi ikke til Alicudi og Filicudi.
Men har man mere tid, findes der dagsture til øerne som vi kiggede meget på.
Især fordi der skulle være gode snorklemuligheder f.eks her: Ture til Alicudi og Filicudi*

Da vi skulle fra De Æoliske Øer sejlede vi med flyvebåd fra Salina til Napoli. Det tog 6 timer.
Derefter boede vi på en campingplads mellem Napoli og Rom. I løbet af den uge besøgte vi Pompei.
Så vi nåede virkelig hele vejen rundt om at opleve livet med vulkaner på vores „vulkan-ferie‟.

Lipari

Hovedøen på De Æoliske øer er Lipari.
Det er en virkelig hyggelig ø, hvor byen Lipari er forholdsvis stor.
I den gamle midtby af Lipari by lukker de gaderne af for biler om dagen, så det bliver til en gågade. Og der er et godt udvalg af restauranter her.

Vi boede ved strandbyen Canneto. Det var vi glade for. Der er en fin strand, med lidt restauranter, samt et supermarked.
Vi boede i en lækker Airbnb, der havde en kæmpe terrasse, som vi elskede at være på. 

Her var udsigt ud over naboøerne Panarea og Stromboli. Nogle gange røg Stromboli vulkanen dog for meget, så den “forsvandt” i horisonten.

Vi var vilde med at bo der.
Men det er ikke for gangbesværede, for man skal op af en meget lang bakke for at komme derop. Og der var ingen wifi.
Til gengæld overraskede udlejer os med en nøgle til en låge. Og så havde vi pludselig adgang til vores „egen‟ private lille strand.
Det er sjældent, at jeg fortæller om, hvor vi har boet.
Men her var vi så vilde med at være, at det anbefaler vi gladelig: Vores lejlighed

Canneto ligger 12 mins kørsel fra Lipari by. For os fungerede det rigtig godt at bo her, og så køre til Lipari by en gang imellem for at spise.
Men man kunne også sagtens bo i Lipari by for der er også hyggeligt. Og så evt. køre til Canneto for at gå på stranden.

Den ene dag kørte vi rundt og så Lipari ø.
Generelt for De Æoliske Øer, er der flotte udsigter overalt, når du kører rundt.
Men vi så ikke så meget andet end udsigter på vores tur rundt.
Der var et lille arkæologisk termiske bad, hvor der sad en ældre mand og fortalte om det. Men det fangede os ikke helt, for der var ikke så meget at se på, og han kunne ikke engelsk.
Vi fandt en hyggelig lille lokal restaurant, hvor vi satte os og spillede kort undervejs på køreturen.
Men det var ikke en begivenhedsrig køretur.

Til gengæld havde vi lejet en cabriolet på Lipari, for de var ikke så meget dyrere og vi tænkte, at drengene nok ville syntes, at køreturen var lidt sjovere på den måde.
Så køreturen i sig selv mellem alle de flotte udsigter var god.
Der behøver ikke altid være en masse at opleve.
Dog måtte vi konkludere, at det er meget varmt at køre i cabriolet midt på dagen i Syditalien….

En aften spiste vi ved White Beach, hvor vi blandt andet fik en interessant tapas tallerken, bestående af forskellige slags seafood.
Der var en helt fantastisk solnedgang her.
Men derudover skete der ikke meget om aftenen ved White beach. Der var faktisk ret dødt. Men når man vurderer ud fra strandstole og madsteder, så er det vist et godt sted om dagen til en strandtur.

Vi havde lejet bil på Lipari og var glade for det. Men der er også busser, som skulle forbinde øen ret godt.

Vi nød virkelig vores tid på Lipari.
Det var ikke de store oplevelser. Men til gengæld var det bare hyggeligt og afslappede. Præcis den ø-stemning, som vi drømte om.

Hvis man ikke har lyst til at flytte mellem øerne, kan man fint bo på én ø, og tage på dagsture til de andre øer. Her vælger de fleste så at bo på Lipari.

Vulcano

Vulcano er kendt for at have en udslukt vulkan, hvor man derfor kan gå op på toppen og se ned i krateret.
Faktisk er den ikke helt udslukt, for der kommer stadig røg op af nogle røghuller. Men den har ikke være i udbrud i rigtig mange år.

Vulcano er den eneste af øerne, vi har været på før. Her var vi nemlig på en endagstur med Cecillie for 14-15 år siden, hvor vi ellers boede på Sicilien.
Og det er selvfølgelig den tur, der har vakt drømmen om dette øhop, vi nu var på.

Dengang var vi også oppe på vulkanen. Og i et naturligt mudderbad, opvarmet af de termiske kilder.
Vi havde planlagt, at vi skulle i mudderbadet igen denne gang. Men det lugtede simpelthen så fælt, at vi mistede lysten til det. Og vi så aldrig nogen bruge det, så måske det ikke er brugbart mere.

Men nu skulle vi op på vulkanen!
Vi vidste, at det ville blive en varm tur her i Syditalien i juli måned, så vi havde forberedt os med hatte og frossen drikkevand.
Og vi ville først starte turen kl. 15, når den værste middagshede var overstået.

Men da vi kom frem til startpunktet, stod der et lyssignal for vandrerne.
Det er alligevel første gang vi har prøvet det!
Og det lyste rødt!
For man måtte ikke gå op før kl. 16.30.

Så vi gik lidt tilbage mod byen og lavede et pitstop ved en iscafe – hvilket også allerede var tiltrængt. For vi havde det varmt!

Kl. 16.30 var det så ellers opad.
Der var den flotteste udsigt.

Men det var også helt sindssygt varmt!
Så varmt at jeg ikke kunne holde det ud (jeg kan ikke ret godt lide varme). Så da vi var næsten oppe, gav jeg fortabt. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at have det så varmt.
Så jeg satte mig med ryggen til solen og sad i en smule blæst og prøvede at blive afkølet, mens de andre gik helt op.
Jeg fandt også et lille hul i klippen med skygge (hvilket der ellers ikke er meget af på en gold vulkantop).

De andre gik op og syntes, at det var super fascinerende at kigge ned i en vulkan.
Bag krateret er der samtidig nogle røghuller, hvor der stadig kommer røg op. Dem var drengene også ret vilde med – de så dem bare på afstand. Man må ikke gå derhen.
Så det var bestemt turen og varmen værd.

Den oplevelse syntes Mikkel ikke, at jeg måtte gå glip af. Så han ringede og sagde, at han ville tage en tur mere til toppen, hvis jeg ville med.
Og nu var jeg blevet så afkølet, at jeg var frisk på det.
Så vi fik alle oplevet det.

Men varmen er altså virkelig ikke for sjov i Syditalien.
På vejen ned mødte vi en del mennesker, der var på vej op. De havde det stadig varmt, selvom klokken nu var tæt på kl. 19.
Jeg kan godt se fidusen i at gå op og se solnedgangen fra toppen. Det må være vildt flot. Og så går man, mens det trods alt er lidt køligere.

Dagen efter havde vi booket en tur hos Diving Center Saracen.
Det er jo egentlig et dykkercenter. Men vi har ikke lært at dykke, så vi havde spurgt, om de ville lave en snorkeltur til os. Og det ville de heldigvis gerne.

Vi sejlede ud med ejerne, som er et virkelig dejligt ægtepar. De gav os en rigtig god tur, hvor manden sejlede den store gummibåd. Og Laura – hustruen – hoppede med i vandet og snorklede rundt med os og viste os de flotte formationer under vandet og selvfølgelig fiskene.

Det var ikke fordi der var mange farverige fisk. Men vi mødte store stimer af fisk, og der var mange sjove formationer under vandet fra vulkanerne. Så det var en rigtig flot tur.
Oppe i båden havde de både sørget for lidt melon til os. Og vi fik også en lille smagsprøve på en lokal vin.
Det var en super god tur!

Dog var turen lige i den dyre ende, syntes vi. Vi sejlede 1,5-2 timer til 250 eur for os 4 (som alle betaler som voksne efterhånden).

Vi oplevede Vulcano ø som den mest badebys-turist-agtige ø af De Æoliske øer.
Med butikker, der sælger badetøj, og folk der går afslappet rundt i gaderne. Men det har jo absolut også en charme og feriestemning over sig.
Centrum er ikke stort, men fungerer fint.
Der er også et badeland/poolsted tæt på centrum, hvor man kan købe en dagsbillet, hvis man skulle have lyst til det.

Vi var ikke rundt på selve øen, da vi var fuldt beskæftiget med de andre aktiviteter.

Vulcano er sådan en lille turistø, hvor alt lykkes på en eller anden måde.
F.eks. havde vores hotel en shuttlebus til havnen. Men da vi bad om at blive kørt til dykkerstedet, blev vi da bare det.
På dykkerstedet virkede deres kortmaskine ikke, da vi skulle betale, så han tilbød at køre os over til en hæveautomat. Vi havde alle vores kufferter med, så vi forestillede os ikke, at vi kunne være i hans bil. Men det var ikke noget problem, mente han.
Alle kufferterne + drengene blev sat om i bagagerummet af hans pickup. Og så delte Dennis og jeg passagersædet foran. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre.

Vi boede i en lejlighed på Vulcano Blu*.
Vi boede der fordi poolen så helt vildt lækker ud på billederne. Og det var den også – en infinity pool, med udsigt ud over vandet og vulkanen. Der var virkelig dejligt.
Der var dog noget saltvand i poolen, hvilket tæller ret dårligt i vores bog. Og man skulle have badehætte på, som mange andre steder i Italien.

Lejligheden vi boede i var meget lille og ikke så god, syntes vi. Men jo fin nok til overnatning. Det var lidt problemer med vandet på badeværelset.
Og man ved, man er et varmt sted, når køkken og spisebord ikke er en del af lejligheden, men ude på terrassen. Men det var jo fint.
Stedet ligger lidt uden for byen, men de har en shuttleservice, som man også skulle kunne ringe efter når man ankommer. Det vidste vi bare ikke.
Det var bestyret/ejet af en rigtig sød familie.
Så alt i alt var det ok sted, men ikke noget, vi husker for evigt.

Stromboli

Vi sejlede på en 1-dagstur fra Lipari til Stromboli

Vi var en smule forsinket og kom kun 10 min før båden skulle sejle.
Der havde vist nok stået noget med, at man skulle komme 15 min før afgang. Men det nåede vi så ikke lige.
Da vi ankom, blev vi spurgt om vi var „Anderson‟, hvilket vi jo kunne bekræfte.
Så vi kom ombord, og så sejlede båden. Før tid!
Hvad sker der lige for at italienere ikke går så meget op i tid?

Det betød også, at alle pladser var taget. Man kunne ellers sidde både udenfor på 1. sal eller indenfor nedenunder – men der var ingen ledige pladser.
Da vi brokkede os over, at de havde solgt for mange billetter, fik vi vist 4 enkeltpladser udenfor. Det var vi ikke helt tilfredse med.
Så blev vi vist ud i stævnen. Der var et lille udendørs område, hvor 4 ældre kvinder fyldte det hele. Hvis de havde gidet rykke lidt sammen, kunne vi også sagtens være der. Men ligegyldigt hvor meget vi smilede og prøvede at kommunikere med dem, rykkede de sig ikke. Og medarbejderen var forsvundet. Så vi måtte opgive.

Så vi endte med at stille os ud ved indgangspartiet uden nogen steder at sidde ned. Og syntes, at det var en pæn dårlig tur.
Da vi havde sejlet i 10 min lagde vi til igen. Og derfor blev vi smidt væk. Vi brokkede os selvfølgelig en del over det. Så nu tog en anden medarbejder affære. Han fik 2 damer til at rykke sammen indenfor, og så kunne vi sidde ned. Dog på den allerdårligste plads. Men vi fik dog en plads, samlet.
Hvor vi sad ved et bord og kiggede over på en meget surt-udseende italiensk dame.
Der var simpelthen en mærkelig stemning på den båd.

Vi havde været så urutineret, at vi ikke havde taget underholdning med til turen. Vi havde kun et kortspil med, og det er alligevel ikke meget værd på en båd med åbne vinduer.
Så det gjorde ikke, at vi syntes at turen var sjovere.

I 2,5 timer sejlede vi og stoppede for at svømme 2 gange undervejs. Det var jo rart at blive afkølet lidt. Men der var ikke fisk eller andet at se på.
Når vi passerede et sted af interesse, fortalte de i højtaleren hvad det var, på italiensk.
2 gange satte de dog også et bånd på, med en engelsktalende person.
Men ingen af medarbejderne kunne engelsk. Godt at Dennis kan portugisisk, så kunne vi da kommunikere en lille smule.

Men vi var faktisk ret skuffede over turen.
Og frygtede lidt, hvor lang den ville føles.
Vi havde heldigvis valgt den „korte‟ version, hvor vi sejlede fra kl. 14 til 22.

Pludselig lagde vi til ved øen Panerae. Det var ellers ikke planen.
Vi skulle have været i land på Stromboli. Men inden turen havde vi godt hørt, at vulkanen var så meget i udbrud, at man overvejede at evakuere beboerne på øen. Så det var jo nok derfor, at vi nu kom i land på naboøen Panerae.
Og der havde medarbejderne været så kloge at stille sig med et skilt, hvor der stod et klokkeslæt på. Så vi gik ud fra, at det der, vi skulle komme tilbage.

På Stromboli er der en panorama restaurant, hvor man kan se vulkanen, mens man spiser. Og der er et lille vulkanmuseum. Men det må vi så have til gode til en anden gang.

Panerae skulle være „party-øen‟ af De Æoliske Øer.
Det så vi ikke meget til. Men det var en virkelig fin ø, med hvide huse overalt. Der mest af alt minder mig om, hvordan jeg forestiller mig en græsk ø må se ud. Så der var virkelig hyggeligt.
Men vi var ret skuffede over sejlturen. Og var ikke forberedte på dette stop. Så vi brugte tiden på at finde noget mad, og fandt aldrig rigtig den gode stemning, mens vi var der.

Da vi skulle tilbage på båden besluttede vi, at nu skulle vi sidde udenfor – og dermed ovenpå.
Så vi aftalte med børnene, at vi ikke behøvede at vente på hinanden for at komme ombord på båden. Den der kom først ind, skulle skaffe pladser.
Det tog Mikkel seriøst, og skaffede os en af de bedste bænke.
Og nu var oplevelsen helt anderledes!
Herude var folk glade og snakkede med hinanden. Og vi 4 hyggede os også meget mere. Man skal klart sidde udenfor og nyde oplevelsen, fremfor indenfor hvor det bare føltes som transport på en tætpakke mini-færge.
Det havde alle vist luret, for vi sad nu rigtig tæt udenfor. Og der var stort set ingen indenfor på resten af vejen. Så stemningen har nok været så dårlig, fordi alle var skuffede over at ende indenfor.

Men nu var vi jo også på vej til turens højdepunkt – at se den aktive Stromboli vulkan.
Så mens mørket faldt på, sejlede vi rundt om Stromboli ø.
Stromboli er ikke en vulkan, der sprøjter lava højt op på himlen. Men den er stort set altid i udbrud, og derfor kan man se den røde lava flyde ned af vulkanen og ned i vandet.

Det var så vildt og fascinerende at se!!!
Vi kunne bare blive ved med at sidde og kigge på det.

Så turen endte med at blive en stor oplevelse. Men jeg kan kun sige, at du skal komme i god tid og få nogle ordentlige pladser udenfor!
Og prøve at sørge for lidt I kan hygge jer med undervejs. For man (især børn) bliver jo mættet af at kigge på flotte udsigter.

Salina

Den grønne ø

Salina er kendt som den grønne ø, af De Æoliske øer.
Og samtidig er den lidt mindre overfyldt, fordi den ligger længere ude end flere af de andre øer.

Det er en rigtig fin og frodig ø. Hvor man skulle kunne komme på flotte vandreture.

Strandene på Salina

Men vi havde det så varmt og havde oplevet en del vulkaner på de tidligere øer. Så da vi have planlagt køre rundt på øen og stoppe og finde nogle gode vandreture, endte vi med at ændre planen til at lede efter strande i stedet.

Vi var på følgende 2 strande:

Spiaggia di Pollara Det er et gammelt fiskerområde. Så der er bygget små hytter op af klipperne, hvor bådene ligger i.
Der er ikke meget plads til at ligge her. Så vi lagde bare vores ting og hoppede i vandet.
Der var dejligt at bade og en stor sten/lillebitte klippe man kunne hoppe fra.

Spiaggia dello Scario Det er en „rigtig‟ strand, hvor du kan leje luftmadrasser og strandstole. Men du behøver ikke.
Og der er en lille café, hvor du kan købe drikkevarer. Jeg kan ikke præcist huske, hvad de havde af mad/snacks.
Men det er bestemt et sted, man godt kan bruge lang tid.

Vandet var virkelig lækkert begge steder.
Men husk badesko. Begge strande var med sten.

Santa Maria by på Salina

Santa Maria by var meget lille, og det hele virkede lukket, da vi var der.
Men de har en fin havnepromenade, hvor man også kan hoppe i vandet.

Rinella by var vi egentlig bare i for at lede efter et supermarked. Men her var der faktisk lidt liv med nogle restauranter og lidt butikker. Det var bestemt ikke en stor by vi kørte igennem. Men der var da lidt mere liv. Så måske det er her turisterne søger til, frem for Santa Maria.
Lige tæt på Rinella lå Leni, som var her vi boede. Det virkede mere lokalt og her var f.eks. et ordentligt supermarked.

Vi var ikke helt så imponerede over Salina, som vi var over de andre øer.
Men det var også den sidste ø vi så, så måske vi var ved at være lidt fyldte.
Og egentlig ville vi have booket overnatning på et agroturismo, som de har flere af, fordi der er vingårde på Salina. På disse bliver maden også beskrevet som værende rigtig lækker. Men der var vi for sent ude. Det kunne nok også have givet en god oplevelse.

Men vi var nu også rigtig godt tilfredse med der hvor vi endte med at bo: Lejlighed*
For der var en kæmpe terrasse, hvor vi virkelig nød at opholde os på. Og fra terrassen var der den flotteste udsigt ud over Vulcano, og endda også Sicilien, når det var mørkt.

Jeg har set flere beskrivelser af, at når man kommer fra de overfyldte andre øer i højsæsonen, så er det fantastisk at komme her.
Og det er jo nok det samme, som vi oplevede – der sker ikke så meget her

Samtidig er det måske lidt mere en voksenø, fordi det ligger mere op til vandring. Og fordi den er så frodig i forhold til de andre øer, er det også her, at der bliver plantet vin og er en del vinsmagning. 

Transport til og fra De Æoliske Øer og mellem dem

Øerne er forbundet med “flyvebåde”, og det er nemt at komme rundt mellem dem.

Vi oplevede ikke, at vi behøvede købe billetter, inden vi skulle afsted. Men vi var der heller ikke i højsæsonen (vi var der i starten af juli).

Man kan sagtens købe billetter hjemmefra, hvis man gerne vil være sikker på at have en billet.
Vi havde købt til færgerne fra Sicilien og til Napoli, så vi var sikre på plads der.
Men når vi skulle flytte os mellem øerne, var der flere afgange at vælge imellem, så der købte vi bare på dagen, når vi vidste hvad tid ville passe os bedst.
Vi brugte oftest selskabet Liberty Lines, der har flest ruter og tider.

Vi fløj til Catania på Sicilien, og tog tog/Flixbus (vi rejste af 2 omgange) til Messina, hvorfra man kan sejle til øerne.
Man kan også flyve til Palermo på Sicilien. Derfra skulle man kunne tage tog til Milazzo. 

Da vi skulle fra øerne, sejlede vi til Napoli. Det tog 6 timer. Færgen lagde til ved et par af øerne, så det er ret fleksibelt. Der sejlede vi med SNAV
Man kan også tage en natfærge et par gange om ugen til Napoli.
Man kan endda også sejle til Rom.
Billetter til de lange ture var dog ikke helt billige.

Billeje på De Æoliske øer

På De Æoliske øer finder du ikke de store kendte biludlejningsfirmaer. Her er i stedet små lokale biludlejere.
Det betyder også at der ikke er så mange udlejere og/eller biler at vælge i mellem.
Så de fleste anbefaler at booke i god tid.

På Lipari lejede vi bilen gennem Pitstop Noleggio. Og det fungerede fint.
Bilen var gammel, men i fin stand i forhold til sin alder.
De bor tæt på havnen. Og der var endda en medarbejder/ejer, der kunne engelsk.

Det eneste dårlige var, at deres kortmaskine ikke virkede, da vi skulle betale. Så det blev lidt presset at finde en automat, da vi skulle nå en båd. Men selvfølgelig lykkedes det hele.

Og fordi der jo ikke var det store udvalg af biler, var det ikke lige frem en stor cabriolet, vi kunne leje.
Så vi vidste på forhånd, at vi ikke ville kunne være os alle 4 + vores kufferter.
Derfor måtte vi køre 2 gange, da vi ankom og skulle derfra. Men hvad gør man ikke, for at prøve at køre i en lidt sjovere bil.

Hvis du bruger GoogleMaps omkring Lipari by skal du være lidt opmærksom, for den har ikke helt styr på det med, at gaderne bliver lavet til gågader om dagen inde midt i byen. Og folk bliver ikke glade, når man kører på deres gågade (her taler vi lidt af erfaring… )

På Salina havde vi lejet bil hos: Rent Bongiorno S.r.l Unipersonale
Det kan vi ikke anbefale at gøre!
Det virkede som et sted, der ikke helt havde styr på tingene og hvor de måtte ud og lede efter en bil til os, da vi kom.
Vi endte med en bil uden sprinklervæske, og som tydeligt ikke havde fået service længe. Og havde vi ikke noget bakspejl….
Samtidig var udlejer ikke i særligt godt humør, hvilket jo også gør noget ved oplevelsen.

Flere af øerne har også gode busforbindelser du kan vælge at bruge i stedet for bil.
Der er også gode muligheder for at leje scootere. Og øerne er jo ikke kæmpestore. Til gengæld er der en del hårnålesving og vejene er ikke altid gode.

Generelt om at holde ferie på De Æoliske Øer

De Æoliske øer skulle være ret fyldte med turister i august. For det er hovedsageligt italienere, der holder ferie her.
Vi var der i de første par uger af juli, og der følte vi, at der var god plads til alle.

Fordi det mest er italienske turister der kommer her, skal du ikke forvente at kunne kommunikere på engelsk. Vi brugte ofte Google translate både til f.eks. kommunikation med værter på overnatning og til menukort.

Af samme grund var det også god italiensk lokal mad. Børnene var lidt skuffede over, at vi ikke mødte nogen spaghetti bolognese undervejs. Men det var jo netop ikke turistmad vi kunne få. Det er oftest seafood, der er på menukortet.
Men der er som regel også pizzaer alle steder, så der var også nem børnemad.

Vi er jo ikke så gode til at være det samme sted i længere tid. Men selv hvis man er, så er hver ø ikke ret store. Så vi vurdere at det er mest oplagt med et øhop, hvor man kan opleve lidt forskelligt af øerne,. Og opleve aftenstemningen de forskellige steder.
Men man kan også sagtens bo på én af øerne, og så tage på dagsture ud til de forskellige øer.

Én af de ting, som vi havde sværest ved at finde ud af på De Æoliske øer, var spisetiderne.
På Lipari oplevede vi, at restauranterne var åbne for frokost mellem 13 og 15. Og til aftensmad efter kl. 20.

På Salina havde restauranterne kun åbent for frokost i Santa Maria mellem 12.30 og 14.
Vi spiste aftensmad hjemme, mens vi var på Salina, så vi skal ikke lige kunne sige, hvornår man kunne spise der.
På Vulcano oplevede vi, at det hele var lidt mere turist og også mere afslappet omkring spisetider.

Alt i alt, så havde vi en fantastisk ferie på De Æoliske Øer.
De kan alt det vi elsker ved Italien. Og mere til!

Vi var på De Æoliske Øer i juli 2024 og børnene var 12 og 13 år.