Hvide bounty strande, turkisblåt vand, palmernes skygge – Det er Cayo Levisa

Er du til flotte bounty strande på en nærmest øde ø? Så skal du til Cayo Levisa på Cuba!
Sandet er helt hvidt. Og vandet har den flotteste turkise farve.
Når du går i vandet, vil du opdage, at det er varmt og behageligt, som at være i et badekar.
Der er stort set ingen bølger. Så man kan bare ligge og dase, mens børnene leger i strandkanten. Eller du kan snorkle tæt på stranden, hvor der kommer fisk fra tid til anden.
Der er ikke andet på øen, end ét hotel. Så der er absolut ikke overbefolket. 
Det er det perfekte sted til en dase badeferie!

Øen

Cayo Levisa er virkelig en fantastisk ø.
På nordsiden af Cayo Levisa er der hvid sandstrand lige så langt øjet rækker. Sydsiden er dækket af en flot mangroveskov. Det betyder, at man ikke rigtig kan gå rundt på sydsiden, men der er bygget træbroer igennem mangroveskoven fra molen på syd, hvor man går i land, og om til nordsiden.

Øen er 4,2 km lang. Bredden variere fra 750 m til 40-50 m. Men som sagt er der mange steder mangrove, så man ikke kan gå på tværs af øen.

Farverne på stranden er helt utrolige. Man bliver simpelthen forblændet af, hvor flot der er.
Som vi har skrevet flere indlæg om, er Brasilien absolut Dennis’ favorit land. Du kan læse om Brasilien her.
Dennis har altid sagt, at der ikke findes bedre strande end i Brasilien. Men Cuba har fået ham til at trække lidt i land. For her er strandene ubeskriveligt flotte. De har ikke de vilde (og for nogle, sjove) bølger, så derfor ligger Brasilien stadig helt i top på favoritlisten. Men udseendemæssigt, er Cuba, og især Cayo Levisa også helt med i kampen om vores top liste.

Det er svært at være stresset på Cayo Levisa. De blide bølgeskvulp og den flotte strand får virkelig en ned i tempo. Man skal heller ikke rigtig tage stilling til noget. For der er kun 2 restauranter, og de serverer det samme mad. Så det er bare at beslutte, hvornår du vil skifte fra badetøjet, og gå hen og spise.

Læs også: Overnatning i jungle Eco Lodge og anderledes vandretur til smukt vandfald

Mens vi var der, hoppede vi i badetøjet (det gjorde vi jo faktisk en del gange) og gik en tur mod øens vestside. Vi behøvede ikke at gå ret langt, før vi havde det hele for os selv.
Tænk at stå på en af de vildeste bounty strande, som vi nogensinde havde set. Og så endda have den for os selv!
Vi badede og snorklede og så på fisk til vi ikke gad mere.
Og så gik vi videre ad stranden.

Ikke ret lang tid efter, mødte vi et område, der var virkelig unikt. For det første var øen her meget smal, så vi kunne se fra den ene side til den anden. Og samtidig var mangrovetræerne her gået ud. Hele landskabet så meget specielt ud, med de hvide døde træer. Det var nærmest som at gå i en kunstudstilling.
Her voksede også et træ nogle meter ude i vandet. Børnene syntes, at det var helt fantastisk at klatre i et træ i vandet.

På hele gåturen, der endte med at tage os et par timer, mødte vi kun 4 andre mennesker.

Det vildeste hotelværelse vi nogensinde har været på

Vores værelser var helt vilde!
Vi havde valgt at bo i bungalows. De var godt nok i den dyreste kategori. Men de andre var nu også rimelig dyre, og nu ville vi altså have det fulde ud det her sted, så vi valgte de bedste værelser.
Bungalowsne var bygget i flot mørkt træ, der gav en dejlig hjemlig stemning. Det var ellers et meget stort rum. Der var 2 store sofagrupper, hvoraf den ene kunne laves til sovesofa. Sengen var den største dobbeltseng vi nogensinde har set. Derudover var der et skabs område og et badeværelse. Badeværelset var nærmest 3 små rum. De to håndvaske var i et “rum”, toilettet var i sit eget rum. Og så var der en kæmpe brusekabine med 2 brusere i det sidste “rum”.
Men det allerbedste var, at der var 2 velfungerende airconditions. Af den nye slags, som ikke larmer, og som kan indstilles efter temperatur. De var ikke som de larmende nogle, man møder på de fleste Casa Particulares (homestays) i Cuba.
Det var virkelig et lækkert værelse.

Desværre lå det meget langt fra hovedbygningen. Vi skyder på, at der var omkring 500 meter fra vores hytter til hovedbygningen.
Og bungalowsne lå i anden række til stranden, så man havde ikke frit udsyn til stranden fra hytten. Det syntes vi var lidt mærkeligt. At bygge de mindre hytter med en bedre beliggenhed end de store (og dyre).

De hytter, der ligger tættest på hovedbygningen lignende meget de billeder der er på nettet af bungalows. Så vi mener, at det var de gamle bungalows. Det er også dem, der har en hængekøje hængende på verandaen, hvor man kan ligge og kigge ud over stranden. Det er hytte nr. 14-20. Dem vil vi nok foretrække, hvis vi en dag skal tilbage – selvom de er ældre og måske ikke i helt samme stand, som dem vi boede i. De ligger dog også lidt langt fra hinanden, i forhold til de nye, som ligger mere to og to. Måske det var derfor, at vi boede i de nye – for vi skulle netop bruge 2 hytter.

Læs også: Hvad koster det at rejse i Cuba? Her er vores rejsebudget

Det er en ting, som vi synes, er lidt strengt. Hvis man er 2 voksne og 2 børn, kan man ikke få lov til kun at booke én hytte. Så skal man have 2. På trods af, at der i én bungalow er en kæmpe dobbeltseng og en sovesofa, hvor der nemt er plads til 2 børn. Og så er der stadig en sofagruppe, som man kan bruge til afslapning.
Vi bookede først til 2 voksne og 2 børn og måtte altså booke 2 bungalows. Så valgte Cecillie også at tage med, og så passede det jo meget godt, at vi havde 2 bungalows. Men havde hun ikke være med, havde vi følt os meget snydt over at vi skulle have 2 bungalows. Og vi havde formentlig aldrig brugt den ene, for der var jo rigelig plads i den ene. Og det er altså lidt hyggeligere at være samlet.

 Sådan kommer du til Cayo Levisa

Cayo Levisa ligger en halv times sejlads fra Cuba. Øen ligger mellem Havana og Vinales. Det tog os omkring 3 timer, at køre fra Havana til den lille mole i Palma Rubia, hvorfra man sejler til Levisa. Vi boede dog 30 min på den anden side af Havana, så bor du midt i Havana er der måske lidt kortere.
Vejen er virkelig dårlig og fuld af huller. Så man kører ikke hurtigt.
Men det er kun godt, fordi de besværlige veje betyder, at øen ikke er en turistmagnet, selvom den ligger forholdsvis tæt på Havana.

Køreturen fra Havana til Cayo Levisa syntes vi var en oplevelse af det cubanske liv.
Alt så meget faldefærdigt ud. Derfor behøver det ikke have været fattigt – de kan jo ikke få fat i byggematerialer. Men det virkede nu ikke som om, at folk havde mange penge her.
Vi kørte igennem mindre byer og forbi ensomme huse. Det hele var meget faldefærdigt og folk stod rundt omkring, som om de ikke rigtigt havde noget at lave.
Vi så rigtig mange af de ting, som man har set billeder af, når man ser billeder af Cuba. Vi så damerne, der sidder ude på deres verandaer i gyngestole, der er malet i samme farve som deres hus. Vi så mange flere hestevogne end biler. Folk slog græs og afgrøder med manchetter. Vi så cowboyen komme ridende med cowboyhat og en cigar hængende i mundvigen. Det var en rigtig god køretur, selvom den var bumlet.

Sejlturen til Cayo Levisa

Vi blev kørt til molen i Palma Rubia, hvorfra båden sejler til Cayo Levisa.
Vi ankom en time tidligere end vi havde bedt om. Men det viste sig, at det var fordi, at så kunne taxachaufføren få nogle af de kunder med, der kom med færgen fra Cayo Levisa. Så var han da lidt ligeglad, hvornår vi gerne ville være der.

Ved molen var der en lille cafe. Vi havde endnu ikke fået frokost, og vi kunne se nogle af de andre kunder sidde og spise sandwiches. Så vi gik op for at bestille sådan nogle.
Der gik lang tid, før der kom en og tog mod vores ordre. Og ja, han solgte sandwiches. Men han var desværre løbet tør for sandwiches for i dag. Men han havde vaffelis. Nå, så måtte det jo blive vaffelis til frokost.

Der kom en mindre båd og sejlede os over til øen. Vi var kun omkring 15 gæster ombord på båden.
Vi sejlede over kl. 14. Der er også en færge om morgenen, hvor dagsturisterne tager over. For man kan også tage over til øen bare for én dag, uden at bo der.
Turen tog omkring 30 min.

Ankomsten til øen

Vi gad ikke stille os i køen til at tjekke ind, men stillede i stedet for kufferterne og løb ned for at se stranden. Vi var helt euforiske over, hvor flot der var! Det var det flotteste turkise vand og og en kridhvid strand uden sten. Og alle bungalows var smagfuldt bygget i mørkt træ, mellem de svajende palmer. Det var ubeskriveligt flot!

Nå, men vi fik løsrevet os fra stranden og fik tjekket ind. Der blev vi informeret om, at værelserne først var klar kl. 15. Vi var kommet med båden kl. 14.30, så vi skulle ikke vente så længe.
Receptionisten fortalte os, at hvis vi havde lyst, kunne vi lige nå frokosten i restauranten, inden den lukkede kl. 15. Det var godt nok ikke med i vores all inclusive.
Man køber overnatningen med all inclusive, for der er ikke andre muligheder for at spise på øen, end på hotellet. Så alle spiser på hotellets restaurant. Men frokosten ved ankomsten var altså ikke med i prisen. I stedet var frokosten på afrejsedagen inkluderet. Der følte vi os lidt snydt. Men vi var jo også sultne, så vi skyndte os over og få noget mad.

Maden på øen

Cayo Levisa er kendt for at have dårlig mad. Vi havde læst en del reviews, der alle elskede øen, men ikke maden. Så vi havde absolut ikke høje forventninger til maden, da vi ankom.

Der er 2 restauranter, men de serverer det samme mad. Så vi valgte den største af restauranterne, der trods alt havde et lidt større udvalg.
Som på alle større hoteller i Cuba, havde de en kok, der stod og stegte bøffer og lavede spaghetti med tomatsovs til turisterne. Men der var tit kø, og maden blev bestemt ikke lavet med følelse.
Maden var ikke direkte dårlig. Men den var heller ikke særligt inspirerende. Det var sådan lidt smagsløst. Og der fløj små bananflue-agtige ting rundt ved den “friske” frugt og grøntsager. Så det sprang vi over.
Der gik ravne rundt ved bordene og ventede på, at du lige var lidt uopmærksom, så de kunne stjæle din mad. Det var heller ikke så lækkert.
Til gengæld sad man lige ned til stranden og kunne nyde den flotteste solnedgang, mens man spiste aftensmad.

Den sidste aften gik vi ned på den lille restaurant. Og det viste sig at være et meget bedre valg.
Der var ikke helt så meget tilbehør at vælge imellem på buffeten. Men der var et fint udvalg alligevel. Her var ingen bananfluer ved maden. Og heller ikke ravne. Til gengæld så maden appetitlig ud, og blev tit fyldt op, i stedet for sådan noget, der havde stået længe og dampet. Og kokken havde god tid til at hygge om maden og ikke mindst om gæsterne. Så der var en helt anden hyggelig stemning. Vi vil absolut anbefale at spise her. Men man skal reservere bord, for at få plads.

Vi prøvede at lære at danse salsa

Om aftenen var der gratis salsa undervisning.
I starten havde vi det helt for os selv. Senere kom der ét par mere.
Underviseren startede med at vise os grundtrinene, og øve lidt med os. Han dansede lidt med Dennis og jeg, men vi fik ret hurtigt lov til at øve selv. Han lurede vist ret hurtigt, at vi ikke havde det vilde talent for det.
Til gengæld vi havde jo Cecillie på 18 med. Hun har gået til dans næsten hele sit liv. Og af en eller anden mærkelig grund, ville instruktøren meget hellere danse med hende…
Vi lærte ikke så meget. Men det var sjovt at få snuset til salsa. Især fordi vi jo havde børn med på ferien. Så vi ville ikke få mulighed for at gå på en bar hele natten og opleve “det rigtige” Cuba. Her kunne børnene sidde med en tablet, mens de voksne rendte rundt og trådte hinanden over tæerne.

Bagsiden af paradiset

Så vidt vi ved, er øen kun for turister. De eneste cubanere, der er på øen, er medarbejdere. Det føltes meget mærkeligt, at være på et sådan paradis, hvor man vidste, at befolkningen ikke kunne få adgang. Vi ved ikke, om cubanerne ikke måtte komme. Eller om de “bare” ikke har råd. Men i hvert fald, så møder man ikke cubanske turister på sådan et sted.

På den anden side, var øen kun dette paradis, fordi der ikke var ret mange mennesker… Sådanne dilemmaer møder man desværre tit i Cuba.
Vi havde aftalt, at vi ville mikse vores ferie. Nogle steder boede vi privat, hvor vi kunne opleve og støtte det virkelige cubanske liv. Og nogle gange boede vi på de statsejede store resorts, og nød turist-luksuslivet. Det lykkedes dog ikke helt at slippe for den dårlige samvittighed over, hvad vi kunne få, som cubanerne ikke kunne få.

Men når alt det er sagt, så skal Cayo Levisa opleves! Der er så flot.

Her kan du købe solcremer m.v, som ellers er svært at finde på Cuba

Når du går ind i et cubansk supermarked, vil du ofte opleve, at der ikke er ret mange varer. Og nogle ting, som vi tager helt for givet, er ikke til at få fat på. Så da vi landede på cuba med en solcreme, der var ud over det hele – og dermed tom – var vi lidt på den. Desuden havde Dennis også glemt barberskum i DK. Så vi havde været lidt på jagt i supermarkeder og ledt efter apoteker. Men det var ikke lykkedes os at finde det, vi manglede.
Men så ankom vi til Cayo Levisa. Her er en butik, som i virkeligheden ikke er ret spændende. Men der er hylder op og ned med shampoo (som der ellers også står rigeligt af på værelserne), og solcremer og alt hvad vi eller kunne ønske os. For turisterne skal jo ikke mangle noget! Igen bliver man ramt af den dårlige samvittighed. Men samtidig var det altså rart at vide, at skulle vi mangle noget, så kunne vi få det, næste gang vi kom forbi et stort resort.

Fakta

• Sejltider: Båden sejler fra Palma Rubia kl. 10:00, 14:00 og 18:00 (i hvert fald i Juli 2017 – tjek for ændringer). Den sejler fra Cayo Levisa en time før disse afgange. Prisen for båden er med i hotelovernatningen.
• Dagstur til Cayo Levisa: Man behøver ikke booke hotel på Cayo Levisa for at få lov til at komme derover, men kan nøjes med at tage båden frem og tilbage samme dag. Vi kender desværre ikke prisen på dette.
• Parkering ved “havnen” i Palma Rubia. Havnen/molen ligger meget afsides, for enden af en lang grusvej, hvor der kun er nogle få huse på vejen ud til molen. Området er afskærmet med en bom. Der er en parkeringsplads, hvor vi så lejebiler holde. Da lejebiler tit er af lidt nyere dato end resten af Cubas bilpark, kan de være ofre for at få stjålet ting fra som sidespejle, antenne, hjul o.s.v. Så det er vigtigt, at man parkere et sikkert sted. Vi oplevede dog ikke noget med den bil, vi senere lejede.
  Her ved molen virkede det trygt. Vi ved ikke, om der er opsyn døgnet rundt. Og vi ankom i taxa, og skulle derfor ikke tænke over sikkerheden for en bil. Men når man ved, hvor meget det cubanske styre gør for at holde turisterne glade, så vil vi mene, at det er forholdsvis sikkert at parkere her. Der kommer jo netop mange turister og skal have en bil holdende en nat eller 2.
• Bestilling af overnatning: Vi oplevede at ligegyldigt hvilken hjemmeside vi søgte hotellet på, så endte vi hos Cuba Travel Network. Så der bestilte vi hotellet igennem. De gav en god service og svarede hurtigt, da vi ville have en ekstra person med. Det er det statsejede bureau som står for rigtig mange turist bookinger på Cuba.
• Ture på øen: På Levisa arrangerer de gerne snorke-, dykker og sejlture.
• Cayo Jutias: Cayo Jutias er en naboø til Levisa. Den er forbundet til fastlandet med en bro. Fordi den er så nem at komme til – i forhold til at skulle sejle til Levisa – er her nogle flere mennesker. Men den skulle have den samme flotte natur. For os var magien helt klart at bo på en stille ø med få mennesker og uden biler, så vi ville til hver en tid vælge Cayo Levisa. Men Cayo Jutias lyder som at det også kunne være et alternativ, af de lidt mere “almindelige” 😉

På vores rundrejse på Cuba, kom vi fra Havana til Cayo Levisa. Og tog videre til Vinales fra Cayo Coco.

Vi besøgte Cuba i Juli 2017 og børnene var 5 og 6 år.