Astrid Lindgrens Verden – En weekend i Pippiland

I sidste weekend var vi i Astrid Lindgrens Verden. Det var virkelig en god oplevelse. Børnene elskede det – selvfølgelig! For det var fyldt med alle hendes kendte figurer, sjove shows og masser af steder, hvor børnene kunne lege. Og vi voksne nød også at gense alle figurerne fra vores egen barndom.

Mange danskere kender Astrid Lindgrens Verden som Pippiland. Det er vel egentlig bare fordi, at det er nemmere at sige – og skrive. Så det vil vi nok også mest bruge i dette indlæg 🙂
Men det er måske også udtryk for, at Pippi er den mest populære af Astrid Lindgrens figurer i Danmark?
I Sverige må det være Emil fra Lønneberg, der er mest populær. Det kunne tydelig ses i Kathult området i parken. For han havde klart fået den største scene – og flest pladser til tilskuerne.

Der var teaterforestillinger hele tiden

Og netop forestillingerne var nok det, vi allerbedst kunne lide i Pippiland. I løbet af dagen er der masser af forestillinger i de forskellige områder med de kendte historier. Emil får hovedet i suppeterrinen, Ida kommer op i flagstangen, Pippi får besøg af røvere o.s.v.

Vi havde downloadet app’en “Astrid Lindgrens Värld”, så vi havde en oversigt over, hvilke forestillinger der var, hvornår. De havde selvfølgelig også en version i papirform ved indgangen til parken.
Men ud fra det, havde vi så planlægge vores rute rundt i parken, så vi kom forbi de forestillinger, vi helst ville se.
Så overraskelsen var stor, da vi gik hen til Villa Villekulla, blot for at se stedet, og der så var en forestilling i gang.
Det viste sig, at de forestillinger, der er på oversigten, er de store forestillinger med mange skuespillere. Men ind imellem de store forestillinger, er der så også en masse små forestillinger. Så der er nærmest noget at se hele tiden.

Forestillingerne er selvfølgelig på svensk, så der måtte lidt oversættelse til for vores børn. Men da de heldigvis kendte mange af historierne, hjalp det også rigtig meget. Så var det ikke så vigtigt, at kunne forstå hver enkelt ord.

Læs også Astrid Lindgren, elgsafari, smuk natur og billig bland-selv slik i Sverige
Om vores tur til og fra Pippiland, samt flere ideer til Astrid Lindgren ting, man kan opleve i området.

Mød figurerne

Dennis husker, fra sidste besøg i parken da Cecillie var lille, at de mødte de forskellige figurer rundt omkring i parken, når de gik rundt. Men det oplevede vi ikke denne gang. Måske fordi det var i slutningen af sæsonen…

Til gengæld sluttede hver forestilling med, at skuespillerne sagde, at nu var man velkommen til at komme op og møde dem.
Samtidig blev der igen åbnet op for, at man kunne gå i ind Villa Villekulla og Kathult. For stedet blev brugt som scene, når der var forestilling. Og som et sted for parkens gæster, når der ikke var forestillinger. Men vi syntes, at det var bedst at se disse steder på andre tidspunkter end lige efter forestillingerne. For der var der jo helt proppet.

Læs historierne hjemmefra, så I kender det meste i parken

Hele parken er delt ind i områder for hver historie. Og Astrid LIndgren har godt nok skrevet mange historier. Selvom vi syntes, at vi kendte mange af dem, så måtte vi alligevel i gang i med at “terpe” Astrid Lindgren med børnene, før vi tog afsted. Og det var vi faktisk rigtig glade for, at vi havde gjort. Både fordi at forestillingerne, som allerede, var på svensk. Så forståelsen af det hele blev nemmere for børnene, når de kendte historierne. Men også fordi børn elsker genkendelse. Så mange områder i parken, som blot ville være en god legeplads, hvis man ikke kendte historien, nu blev endnu sjovere, fordi børnene kendte historierne.

Hjemmefra havde vi kigget på kortet over parken (det kan downloades i PDF fra deres hjemmeside og det findes i app’en). På kortet havde vi udvalgt de historier, som vi syntes, at de skulle kende. Her er hvad vi havde valgt (hvilket var det meste) eller gerne ville have valgt, nu da vi har været der. Det skifter jo nok fra år til år. Men nogle af historierne er bare de bedste, så de bliver vel brugt igen og igen…:

• Emil fra Lønneberg: De meste oplagte historier som den med suppeterrinen, den hvor Ida bliver hejst op i flagstangen og den, hvor far der får dej i hovedet
• Pippi Langstrømpe: Bogen om Pippi Langstrømpe. Det kunne have været godt at have kendt historien, hvor faren kommer hjem, for han er med i flere forestillinger, og har sit skib liggende ved Villa Villekulla. Frøken Prysselius er der også en del, så det er også godt at kende hende.
• Lotte fra Ballademagergade: Der lånte vi den første bog om hende, for hende kendte drengene og jeg ikke. Men det vigtige er især at kende til både Lottes familie og Fru Berg – og at hun kan komme igennem stakittet ind til Fru Berg.
• Madicken: Igen kendte drengene og jeg hende ikke, men vi havde en gammel VHS film med hende, fra da Cecillie var lille. Den fangede  børnene. Her var historierne om Luse-Mia og den hvor Alva er med til dans, gode.
• Lillebror og Karlson på taget: Vi havde fået fat i gammel bog, som ikke helt fangede børnene. Jeg tror, at han er bedre på tegnefilm. For hvad er f.eks. lige sådan en dampmaskine, som Karlson springer i luften…? Men historien om dampmaskinen og den om mor, der bliver syg, så lillebror skal passes, så vi som forestilling.
• Nils Karlsson-Pusling: Den historie havde vi aldrig hørt om før. Men “Nils Karlsson-Pusling flytter ind” er ikke nogen lang historie. Og dette område i parken gav så meget mere mening, når man kendte til historien. Det var ikke noget stort område, men det var nu ret sjovt, fordi alt er kæmpe stort.
• Ronja Røverdatter: Den nåede vi ikke at læse som bog desværre. Men vi så filmen. Filmen varede 2 timer og kunne ikke helt holde drengene fast. Men vi var glade for, at vi kendte historien da vi var i parken, og vi skal helt sikkert have læst bogen en dag, for jeg tror, at det lige er noget for vores drenge på 5 og 6 år.
• Vi havde fravalgt Brødrene Løvehjerte, fordi vi synes, at den er for voldsom for børnene endnu, med al den død. Men Pippiland har et nybygget område for denne historie, som er stort og virkelig flot. Vi fik også meget ud af at se det, selvom vi ikke havde læst historien.
• Alle vi børn i Bulderby, er jo også god. Og vi havde også læst nogle af historierne. Men Bulderby har en meget lille del i parken, så er der noget, I bliver nødt til at springe over i læsningen/film inden, så ville vi fravælge den.

Legepladserne i Pippiland

Alle områder i Pippiland er i virkeligheden lavet som en legeplads. F.eks. er Karlsson på Taget området en stor legeplads bygget som Stockholm, så man kan klatre på lidt byens tage og rutsje ned fra dem. Men findes der flere deciderede legepladser Pippiland. Nogle få af dem er “bare” standard legepladser. Men en del af dem, er virkelig fantasifuldt lavet.

Der er f.eks. “Møllen”, hvor et hus er styrtet sammen, så taget nu ligger på jorden. Så børnene kan få lov til at kravle på taget og gå balancegang hen over taget, som i Madicken.

Der er en “Lille ballademagergade”, hvor alle husene fra Ballademagergader er bygget som legehuse. Inde i husene er der madlavnings ting og sådan, så der er masser af plads til leg. Ved første øjekast syntes jeg, at husene godt kunne have været udstyret med lidt mere. Men drengene gik straks i gang med at lege, så det var nok bare en kedelig voksen tankegang.

Der er også en kæmpe “jorden er giftig” bane. Faktisk er nærmest alle mindre dele af parken udnyttet på den måde, så hvis der er en lysning eller en bar plet, så er der lidt legeredskaber. Så selv hvis man er der i højsæsonen, vil vi mene, at man altid kan komme til ved noget.

Når man er i Sverige skal man have en fika

For nyligt lærte jeg, at svenskerne er helt vilde med fika. Det er deres ord for en kaffepause. Og der skal helst være noget spiseligt til, som f.eks. en bolle. Men allerhelst noget sødt til.

Og mange steder i Pippiland, er der da også mulighed for at få sig en fika. Vi var der allersidst i sæsonen, så mange af stederne var lukkede. Men vi endte i Legeladen. Legeladen er en café, med borde udenfor. Hvilket er rigtig praktisk, for samtidig er det en virkelig god legeplads. Her kan børnene hoppe fra ramper ned i høet. De kan sidde på en (kunstig) hest. Der er lavet en klatrevæg ud af stiger og andre ting fra lader. Der er lavet små “Gåvogne” ud af mælkejunger med hjul på og meget andet.

På en anden café i “Den lille, lille by” var der lavet en fin dukkeudstilling, hvor dukkerne også sidder på café. Og Alva og skorstensfejeren fra Madicken danser. Lige ved siden af dukkeudstillingen er der borde i børnehøjde, børnene kan “være med” til festen. Der er så mange små, fine detaljer rundt omkring i Pippiland. Så det er bare om at holde øjnene åbne. I vil helt sikkert opleve nogle helt andre ting end os. For man kan ikke nå at opdage hver enkel lille ting på én dag.

Hvor lang tid skal man have til at være i Astrid Lindgrens Verden?

Vi købte billetter til 2 dage, for det er ikke ret meget dyrere, at købe den ekstra dag med.
På første dag var vi der fra de åbnede kl. 10 til de lukkede kl. 17. Vi stressede ikke rundt, men gav os tid til at lege og se det, vi gerne ville se. Men vi voksne havde hele tiden en plan om, hvor vi gerne ville hen for at nå at se det hele.
Og vi følte også, at vi nåede at komme hele vejen rundt på første dagen. Det var faktisk kun området for “Vi på Krageøen” vi ikke nåede. Men det var et fravalg, fordi vi ikke havde læst historien.
Vi så 3 af de store forestillinger og 2½ af de små forestillinger, som vi lige mødte på vejen.

Alligevel kom vi igen på dag 2. For vi ville gerne se nogle flere forestillinger.
Så på dag 2 fik vi lige brugt lidt mere tid på at se den store Ballademagergade, lege på nogle legepladser og se én forestilling med Emil og én med Pippi. Så følte vi virkelig også, at vi havde fået oplevet Astrid Lindgrens Verden. Og vi kunne godt have nøjes med én dag, hvis vi blev nødt til det. For som sagt var vi kommet rigtig godt rundt om parken på den første dag.

Både picnic og restaurant er muligt i Pippiland

Der er borde rundt omkring i parken, hvor man kan spise sin medbragte mad. Og der er endda flere steder, hvor der er opstillet grill, som man kan bruge.
Men da vi var afsted i september måned, og ikke helt turde stole på vejret, havde vi satset på at købe mad i parken (og sidde i tørvejr, hvis det blev nødvendigt).

Som tidligere nævnt, var mange stedet lukkede, fordi det var sidst på sæsonen. Det fastfood sted vi mødte, der var åbent, solgte stort sted kun pølser.

Så vi endte på restauranten “Stadsmästergården”. Det var en rigtig hyggelig svensk restaurant, med god lyd akustik. Så på trods af mange mennesker, var det faktisk afslappende at være der (nogen gange kan sådan nogle steder godt være ret hektiske, men ikke her).
De serverede typisk svensk mad. Så vi spiste selvfølgelig “Köttbullar” med kartoffelmos.
De oplyste dog ikke noget om, at salatbaren var med i prisen. Det fandt vi kun ud af ved at spørge. Og der var faktisk også nogle drikkevarer omme bag i lokalet, som man kunne tage af. Så de har måske også været med i prisen.
Men vi var nu vilde med de drikkevarer, de solgte. Drengene fik “Pippis Sukkervand” og jeg fik en jordbærdrik, der fuldstændigt fik mig tilbage til min farmors hjemmelavede jordbærsaft (der var dog brus i denne i Pippiland). Deres øl var selvfølgelig letøl, som det jo er i Sverige.

Et sidste lille råd – tag et tæppe med til at sidde på ved forestillingerne. Man sidder på kunstgræs med sten som niveaudeler. Så hvis det er koldt eller vådt, er det rart med noget at sidde på.

Få e-bogen:

Vores bedste råd til at finde billige flybilletter

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev