Jeg har lige kommet hjem fra en dejlig veninde tur i Kina. Vi oplevede nogle fantastiske søde og imødekommende mennesker, lækker mad og så selvfølgelig hele den fascinerende kinesiske kultur. Denne tur falder jo egentlig lidt uden for denne hjemmesides område, fordi det er en tur uden familien. Men jeg vil alligevel lige give en beskrivelse af turen, for jeg synes, at vi havde fået planlagt en rigtig god rundtur, som man sagtens kunne tage på sammen med børn. Dog ville jeg nok bruge længere tid på turen end kun 10 dage, eller nøjes med dele af turen, hvis jeg skulle gøre det til en familieferie.
Guilin
Vi startede med at flyve til Guilin, via Beijing. På trods af at turen foregik i november, landede vi i dejlige 20 grader. Der var dog også overskyet og meget fugtigt. Faktisk så fugtigt, at der stod en permanent affugter på hotelværelset.
Vi havde booket et hotelværelse på Aroma Tea House* (reklamelink). Inklusiv i bookingen var en tur til et lokalt galleri med kinesisk kunst. På galleriet holdt de også en te ceremoni for os. Det var en rigtig fin oplevelse. På vejen hjem gik vi rundt om byens 2 søer, som om aftenen bliver oplyst i alverdens farver. Der var virkelig en hyggelig stemning, hvor indbyggerne kommer ud og dyrker motion på dansehold og til tai chi undervisning.
Næste dag tog vi på en sejltur ned af Li river. Der var en flot natur – selvom skyerne hang ned over bjergene. Bjergene havde de sjoveste former, jeg har aldrig set den slags former før. Sejlturen på 4 timer var dog lidt lang.
Da vi nåede frem til Yangshou, blev vi mødt af en guide, der skulle følge os på en farmers trail. Vi blev kørt rundt og oplevede lidt af, hvordan folk lever uden for byerne. Vi var bl.a. med til at væve sivmåtter til at sove på og til at lave tofu og soja mælk. Og vi mødte søde familier, hvor børnene boede sammen med deres bedsteforældre, mens forældrene var taget til byen for at tjene penge. Børnene ser kun deres forældre til helligdage ca. 3 gange om året.
Chengdu
Næste dag fløj vi til Chengdu. Vi havde hørt, at indenrigsfly tit er forsinkede i Kina, men det oplevede vi heldigvis ikke.
I Chengdu var vi til undervisning i Mahjong på et tehus. Mahjong er et brikspil, hvor du har 3 sæt af brikker, der går fra 1-9. Man skal så samle på forskellige sæt af brikkerne. Det er en meget simpel forklaring på et lidt mere avanceret spil. Men det var rigtig sjovt at prøve at spille. Og jeg har selvfølgelig købt et spil med hjem, så vi kan prøve det herhjemme.
Bagefter gik vi over i People’s park. Igen var det en virkelig hyggelig park med meget atmosfære. Der var igen dansende folk, men også boder og tehuse, hvor man også kunne få massage og få renset øre. Det måtte jeg prøve. Vi spurgte flere, vi mødte på vores vej, om ørerensningen var et turist stunt. Men alle fortalte os, at det skam er noget, de tager meget seriøst i Chengdu.
Til aftensmad fik vi en Chengdu hotpot, som er en slags fondue, hvor man dog steger/koger maden i en olie, der bliver sat ind på bordet. Det smagte virkelig godt. Men vi var ikke helt gode til at styre det, så tjenerne havde det vældigt festligt med at vise os, hvordan vi skulle gøre.
Bagefter tog vi til en Sichuan opera. Det er ikke opera, som vi forstår det. Sang og instrumenter er i meget høje toner. Men der var også gøgl, med en der balancerede ild på hovedet, mens han lavede sjov med “sin kone”. Kineserne syntes, at han var meget sjov. Vi forstod ikke ret meget 🙂 Og der var face-changing og skyggebilleder. Under forestillingen kunne man også få massage. Det måtte vi jo have. Det vidste sig, at kinesisk massage er noget anderledes end det, jeg lige kender. Vi føltes os nærmest gennembanket. De slog virkelig hårdt…
Næste morgen var det tid til det, at vi kom til Chengdu for: Pandaer. Vi skulle ud i et panda børnehjem / park. Jeg har elsket pandaer, siden jeg var barn. Og alle de små pandaer vi så, var bare så søde!!! Vi havde læst, at man skulle komme tidligt om morgenen, for når pandaerne først har spist, bliver de meget sløve resten af dagen. Så vi kom kort tid efter, at de åbnede og fik virkelig set og nydt de dejlige bamser. Da vi gik ud af parken ved 11-tiden, stod folk i kø til at komme med den lille shuttlebus rundt. Så vi var glade for at vi var taget så tidligt af sted. Det kan nemlig godt være svært at komme til at se pandaerne, hvis der er mange mennesker, for alle vil jo stå lige der, hvor der er en aktiv panda. Vi tog taxaer til og fra parken, for det koster næsten ingenting at tage taxaer i Kina. Vi kørte 30-40 min og betalte omkring 45 kr. for turen.
Vi måtte også lige se New Century Global Center, som er verdens største bygning målt på gulvareal. Vi havde ikke så lang tid, før vi skulle flyve videre, men vi kunne sagtens nå at blive overvældet af, hvor stor bygningen var. Til gengæld må jeg sige, at selvom det er en KÆMPE bygning, så synes jeg, at det er lige så overvældende, hvor mange skyskrabere der er og der bygges overalt i forstæderne til de store byer. Det er helt vildt, så mange mennesker, der må bo der.
Da vi kørte rundt om New Century Global Center, blev vi dog noget overraskede. For vi havde jo set, hvor stor bygningen er i bredden, og havde nok bare tænkt, at den ikke var så dyb. Men bygningen var kvadratisk! Så den var lige så stor bagtil. Men der skal selvfølgelig også være meget bygning, når der f.eks. er en kilometer lang strand indeni.
Fra bygningen skulle vi med taxa til lufthavnen. Men vi havde ikke tænkt på at få skrevet “lufthavn” på kinesisk på en seddel. Vi havde rimelig store problemer med at få forklaret taxachaufføren, hvor vi ville hen. Mens en af chaufførerne løb rundt og baskede med armene som en fugl, for at signalere flyvning, kom der 2 amerikanere forbi. De spurgte, om vi skulle til lufthavnen. Og så spurgte de rigtig nok “men har chaufføren forstået det”? Det var vi nu i tvivl om. Men heldigvis kom der en chauffør mere til, som lige kunne sige “airport”. Der lærte vi, at man altid skal have skrevet ned på kinesisk, hvor man gerne vil hen. Hotellerne har nu tit visitkort, hvor deres adresse er skrevet på kinesisk. Og er man heldig, har de også skrevet byen største turistattraktioner på bagsiden, så man også kan pejle ved hjælp af det.
Xi’an
I Xi’an tog vi ind til det muslimske kvarter, der ligger lige ved siden af byens meget flotte “Drum tower”. Her var der et vældigt livligt marked. Det var masser af mennesker, anderledes mad og forskellige dufte. Det var en rigtig sjov oplevelse at være der henne. Men også et sted hvor lommetyvene færdes, så hold lige øje med dine ting.
Vi boede på Tang Dynasty Art Garden Hotel, som ligger lige ved byens Big Wild Goose Pagoda. Inde i midten af hotel er der 3 hyggelige kinesiske haver. Og der er en plads/park lige ved siden af.
Næste dag tog vi ud for at se Terracotta soldaterne, som da vist må være det, de fleste tager til Xi’an for. Det skulle være forholdsvis nemt at tage bussen derud, men vi ville gerne være derude før alle turistbusserne, så vi tog en taxa. Da vi nåede frem, tog vi også den lille shuttle bus fra indgangen hen til selve udstillingen. Og vi havde nærmest det hele for os selv i starten. Det var dejligt. Der er 3 haller med hver deres kæmpe grav. Vi havde læst et sted, at man skulle starte bagfra, og jeg er helt enig. Grav nr. 3 er forholdsvis lille, men imponerende at se, når man ser den som den første. Bagefter gik vi videre til grav nr. 2, hvor der ikke var gravet så meget frem endnu. Til gengæld var de i gang med at grave der, og det var sjovt at se deres arbejde. Desuden er der også udstillingsmontre med lidt forklaring her. Og så kom vi til grav nr. 1. Den er imponerende! Så mange statuer, alle med forskellige ansigter. Det er vildt, at én mand har haft så meget storhedsvanvid, at han fik lavet alt det. Bagefter gik vi forbi museet, der ligger ved siden af gravene. Der var vist meget spændende information. Men nu var turistbusserne også kommet, så vi kunne dårligt komme til at se noget. Så vi skulle faktisk være startet med museet.
Vi tog bus 306 tilbage til Xi’an centrum. Den endte lige ud for Xi’ans bymur som var vores næste stop. Det er en af de få bymure, der er tilbage i Kina. Det var egentlig vores mening, at vi skulle cykle muren rundt. Men der hvor vi gik op på muren, lejede de ikke cykler ud. Vi skulle først gå 800 m. Og da vi så nåede cykeludlejningen, syntes vi egentlig, at vi havde oplevet muren. Selve muren er rigtig fint. Men vi havde nok forventet en gamle, fin by inden for muren. Det var der ikke, Der var kun moderne, og ikke så kønne, bygninger. Men vi var jo ikke hele vejen rundt. Måske det er bedre på andre dele af muren.
Nu skulle vi med højhastighedstog til Beijing. Jeg tror egentlig, at vi havde en meget romantisk forestilling af, hvordan vi skulle sidde og hygge os i toget, mens det “fløj” afsted. Men jeg må indrømme, at jeg ikke syntes, at det var så behageligt. Når toget noget op på lidt over 300 km/t, fik vi propper i ørene. Der var en frygtelig larm og pive toner i toget. Vi havde kufferter med, men måtte stille dem et sted, hvor vi ikke kunne se dem. Der skete heldigvis ikke noget med dem. Der var også en mand, der blev meget interesseret i mig, og stod i 15 lange minutter og kiggede på mig og sagde “Hallo”, kun afbrudt, når han gik hen til sine ting og hentede hårdkogte æg, som han så kunne stå og nyde, mens han stod der og stirrede på mig…Kinesere er ret vilde med æg.
Beijing
I Beijing startede vi ud med de helt store klassikere. Den himmelske fredsplads, Mao’s mausoleum og den forbudte by. For mig er det sådan nogle steder, man skal se, når man nu er der. Men i virkeligheden er det jo bare nogle bygninger og pladser. Så når jeg så er der, synes jeg, at det er lidt kedeligt. Jeg vil gerne lære om landets historie. Men jeg vil i virkeligheden helst opleve noget mere omkring befolkningen og deres kultur og levevis både i gamle dage og i dag. Ikke så meget bare se på bygninger. Fra den forbudte by, kunne vi stå og kigge over på alle dem i Jingshan park, der stod oppe på udsigtspunktet, hvor man har en god udsigt ud over den forbudte by.
Derfra tog vi bussen hen til en silkefabrik. Det er i virkeligheden en meget turistet butik, der har en udstilling omkring, hvordan silke produceres. Og så kan man bruge de næste 20 minutter på at studere alle deres silkevarer, mens du har en meget ivrig sælger, der følger dig – klar til at prøve at lokke dig til at købe en hel masse. Det havde vi forberedt os på. Men jeg ville alligevel gerne derhen, for jeg ville gerne se, hvordan silke bliver fremstillet. Og vi klarede turen uden at blive lokket til at købe noget.
Ved siden af butikken var der en restaurant, der serverede Peking and. Vi bestilte en portion and, og troede, at det bare var én portion, som vi kunne dele. Og så bestilte vi nogle grøntsager til. Der kom oceaner af mad på bordet, for det var åbenbart en hel (dog lille) and, vi havde bestilt. Anden bliver skåret ud af en kok, som er special uddannet til at skære ænderne ud. Så det gjorde han inde i restauranten. Vi fik et fad med andekød med skind på, som man så kunne dyppe i sukker. Og et andet fad med andekød, hvor der så var pandekager til, og forårsløg og en dressing/sovs. Det smagte fint – på trods af, at jeg ikke rigtig kan lide and. Vi lagde også nogle af de bestilte grøntsager ind i pandekagerne. Det syntes guiden var vældigt sjovt. Det måtte han også prøve. De er åbenbart kun vant til, at man kan spise de pandekager med and i. Vi troede også, at vi havde bestilt nudler, men det vidste sig at være tofu.
Så ville vi egentlig have været ude ved The Grand Canal i Tongzhou – en forstad til Beijing. Men guiden havde misforstået os, da vi planlagde turen. Så da vi endelig fik han gjort klar på, hvad vi gerne ville, syntes han, at det var meget langt væk. Så vi tog i stedet på en Rickshaw tur rundt i en Hutong ved Houhai søerne. Det var da meget hyggeligt, men det var meget turistet. Vi var inde i en gård i et Hutong hus. Men det virkede meget opstillet, de ville gerne sælge souvenirs til os, og man kunne ikke helt komme frem for andre turister. Bagefter kørte vi til Houhai søerne. Der tror jeg, at der er sjovt om aftenen. Det er et stort bar/restaurant område, hvor søerne så i bedste kinesiske stil bliver oplyst om aftenen.
Til sidst kunne vi da lige nå en tur i Silkmarket. Det er et tidligere udendørs marked, der nu er flyttet indenfor, og blevet lidt mere som et lille mall. Man kunne købe tøj og smykker, men vi gik nu mest bare efter souvenirs, hvilket der også var rigtig meget af. Det er stadig i markeds stil, så man prutter om prisen i stor stil. Vores guide sagde, at vi skulle endelig give os god tid til at få prisen ned. Og den med at gå, og sælgeren så løber efter en, den virker også fint her. I starten kiggede vi på prisskiltene og tænkte, at de varer var alt for dyre, selv hvis vi fik dem ned i pris. Men vi lærte, at man skal se helt bort fra skiltene og så bare selv overveje, hvad man vil give for tingene.
Vi fik os også en gang fodmassage i Silkmarket. Og det var nok det sted i Kina, hvor vi følte, at vi blev snydt mest…Butikken skiltede med fodmassage for 69 CNY (mener jeg, det var). Så vi gik bare ind og bad om fodmassage, uden at tænke over at nævne prisen. Og så var der vild forvirring om, hvor vi skulle sidde og alt var meget hektisk. Jeg nævnte også for Birgit, at det var da mærkeligt, at de havde taget en kasse med pedicure ting med ind. Da vi endelig kom i gang, sagde medarbejderne, at vi trængte da godt nok også til en pedicure… Og når ja, når massagen var så billig, hvor meget kunne en pedicure så koste… Så det tog vi med. Efter at de var startet, vidste de os så et “menukort”. Medarbejderne snakkede godt nok sammen om et eller andet med 2 kort, men jeg tænkte, at det var for at vi kunne få et hver. Men det fik vi ikke. Og nu kostede alle behandlinger mellem 450-600 CNY. Og de var jo gået i gang, så jeg havde lidt svært ved, at vi bare rejste os op og gik. Så vi begyndte at snakke om priserne på skiltet uden for butikken. Efter lidt diskussion kom det andet menukort frem. Nu kostede behandlingen “kun” 200 CNY. Så det endte vi med at gå med til. Men det ødelagde alligevel lidt af oplevelsen.
Næste dag skulle vi ud til muren. Vi havde valgt, at vi ville ud til Mutianyu delen, som er restaureret så man kan se, hvordan muren har set ud. Og hvor der er en kabelbane, man kan tage op til muren. Der var kun 2 grader den dag, og det regnede, så det føltes ret koldt. Vi tog banen op, og nød på turen udsigten til muren sammen med alle de flotte efterårstræer. Det var godt, at det var en flot tur. For da vi kom til muren, begyndte tågen at lægge sig. Og da vi havde gået rundt i 10-15 min kunne vi kun se omkring 5-10 meter frem. Så det blev til en lidt kort tur på muren.
Vi kørte videre til en landsby, vi havde læst om; Zhuanghu Village. Det viste sig, at guiden ikke kendte byen. Vi stoppede den eneste mand, vi så. Han fortalte at byen er kendt for at være tæt på muren – men det var nu en lang gåtur op i bjergene. Vi havde læst, at man kunne spise sammen med en familie, som de spiser og bor der. Men da vi endelig fandt en dame, fortalte hun, at de havde lukket ned for vinteren i oktober. Og det så nu også ud til at være en større restaurant. Ikke helt som vi havde forventet.
Så vi kørte videre. Pludselig så vi muren! Uden tåge. Det var flot. Det var en del af muren, som guiden aldrig havde set før. Selvom han blev ved med at snakke om, at han havde set muren 350 gange. Muren havde også gået der, hvor vores vej nu var. Der havde man bare fjernet dele af muren, og vi kunne nu se ind i muren, hvordan den var bygget. Det var sjovt at opleve.
Så kørte vi videre til Ming gravene. Gravene er en kopi af den forbudte by, så igen var det de samme, flotte men meget tomme bygninger. Vi havde valgt, at vi gerne ville se den grav, som skulle være mest åben. Men jeg må indrømme, at jeg blev ret skuffet. For der var nærmest ingenting at se. Når jeg gik rundt i den slags store seværdigheder i Kina, syntes jeg tit, at de var lidt skuffende. For det var store og flotte bygninger. Men de var oftest nærmest tomme. Så der var ikke så meget at se på. Så var det f.eks. meget sjovere at gå rundt i deres parker, hvor der virkelig var en god stemning sammen med de lokale.
Tilbage i Beijing, blev vi sat af ved en Hutong ved Lama templet. Jeg tror, at den hed Wudaoying Hutong. Der var rigtigt hyggeligt at gå rundt, med små smykkekunst butikker og tøjbutikker. Hutongerne (som betyder bydel), er gamle bydele og gamle, små, hyggelige bygninger. Det er virkelig en charmerende del af Beijing, som man bestemt skal bruge noget tid på at gå rundt i.
Om aftenen skulle vi på en Food tour med Lost Plate. Vi blev kørt rundt i Hutong’erne i tuktuk, hvor vi skulle smage forskellige mad, som ellers ikke lige ligger på turistruterne. Vi startede med at komme ind i et Hutong hus, hvor de serverede hjemmelavede nudler i sesam og peanut sovs med varm vand at drikke til. Det smagte virkelig godt. Derefter kørte vi hen til noget der vist nærmest var et værtshus, hvor man havde sin egen risvins flaske stående, til når man kom igen. Her fik vi nogle kogte kødboller som bagefter var bagt i dej. Det lyder måske ikke så lækkert, men det smagte fint. Næste stop var ved en mongolian barbecue, hvor vi selv steget vores ingredienser på en mini grill, der kom ind på bordet. Sidste “hovedret” var nogle pandekager med kød i. De skulle bages på en helt bestemt måde, så de sad sammen 2 og 2. Men når man skulle spise dem, skilte man dem så ad og spiste én ad gangen. Jeg forstod aldrig helt det koncept. Men det smagte fint. Så fik vi dessert. Det hed en yoghurt. Men det mindede mere budding. Og så var der risvin i, så det havde lidt en smag af alkohol. Vi sluttede af på et lokalt bryggeri. Det var virkelig en god tur og oplevelse. Og guiderne talte flyderne engelsk, så på køreturene fik vi spurgt om alle de ting, vi havde gået og undret os over på vores rejse.
Den sidste dag havde Beijing skruet ned for varmen. -8 grader, blæst og sne på tagene. Til gengæld havde vi det flotteste vejr med blå himmel og bjergene synende flot i baggrunden. Vi var faktisk heldige og oplevede ikke forurenede dage i Beijing (i hvert fald ikke sådan nogen, hvor det føltes ubehageligt at gå ude). Vi havde syntes, at det sved i hals og øjne, når vi kørte i taxa i Chengdu og Xi’an. Men ikke i Beijing.
Vi tog til Lama templet, som bliver brugt af buddhistiske kinesere. Men der er nu ikke så mange troende i Kina. Til gengæld er kineserne meget overtroiske. Tallene 6 og 8 er meget positive for dem. Rød betyder held. F.eks. så vi mange biler, med et rødt bånd. Det var for at få held med sin nye bil. Og når det er dit år i følge den kinesiske kalender, er det faktisk meget uheldigt for dig. Du skal passe meget på, når det er dit år, for der kan gå meget galt. Så der skal du gå med noget rødt tøj hver dag. Templet var flot, men jeg havde reddet mig en voldsom forkølelse, så i de -8 grader, havde jeg lidt svært ved at falde i svimle over et tempel.
Så tog vi metroen til Qianmen street. Det er en moderniseret shopping gade, som skal se ud som en gammel gade. Jeg synes ikke, at de er sluppet helt heldigt fra det. Men her er fint at shoppe.
Metroen i Beijing fungerer fint. Skiltene er både på kinesisk og engelsk. Og der hænger man ikke fast i myldre trafikken, som oppe på vejene. Jeg fandt aldrig ud af prisen på metro ture. Der er vist et zone system. På den første tur købte guiden billetter for 4 CNY til os hver. Så det gjorde jeg også bare fremover. Og jeg oplevede ikke, at have betalt for lidt.
Jeg måtte give op for sygdommen og tage hjem på hotellet. Men Birgit tog en tur i Temple of Heaven, som også var rigtig flot.
Om aftenen tog vi i Dali’s Courtyard og spiste. De har ikke noget menukort. Kokken vælger én ny menu hver dag. Det var virkelig lækkert mad. Og de blev ved med at komme ind med mere mad. Meget typisk for kinesiske måltider, får man ikke personanrettet mad. Det hele er fælles fade, som man så kan tage fra. Jeg kan rigtig godt lidt det, at man ikke skal vælge en ret, som man skal spise sig mæt i. Men at man deles om mange forskellige retter. Vi så stort set ikke ris eller nudler på vores tur. Til gengæld har vi fået mange lækre og forskellige grøntsager.
Vi ville have været på Donghuanmen Night Market, som skulle være et marked med alle de mærkelige (og ikke altid lækre for os…) ting som kineserne spiser. Men det skulle vist også være lavet lidt overdrevet til ære for turisterne. Men fordi det var så koldt, var det stort set umuligt at finde en taxa, og vi var trætte! Så det lykkedes os ikke at finde markedet. I stedet vendte vi snuden mod hotellet og lidt varme.
Alt i alt har vi virkelig haft en oplevelsesrig og god ferie. Jeg havde ikke helt forventet, at jeg skulle blive så glad for Kina. Men jeg synes virkelig at det er et behageligt land at rejse i, men mange søde mennesker omkring dig.
*Disclaimer
Vi synes, at det er rigtig sjovt at arbejde på www.enfamiliederrejser.dk. Og vi hygger os med at dele vores families oplevelser, for vi synes, at det er dejligt at kunne hjælpe dig med inspiration til en fantastisk ferie. Derfor bruger vi også gerne rigtig meget tid på denne hjemmeside.
Men når det så er sagt, så ville det da også være dejligt, at tjene lidt på det arbejde og timer, vi ligger i hjemmesiden. Om ikke andet, så et bidrag til en ekstra ferie 🙂
Derfor har vi en affiliate aftale med Booking.com. Det betyder, at hvis du vælger at følge linket fra vores hjemmeside til deres, og gøre et køb hos dem, så modtager vi en lille provision. Det koster ikke dig ekstra. Men på den måde hjælper du os bedst muligt til at kunne bruge tid på at lave endnu flere spændende blogindlæg her på siden. Og det takker vi selvfølgelig for 😉
